1. senior i nederlag i både pokal og DS
AB Tårnby - Nykøbing FC 0-2 (0-1).
DS-holdet spillede onsdag aften 2 runde af Oddset Pokalen, hvor 2. divisionsholdet Nykøbing FC var på besøg. Trænerteamet havde rystet posen godt med 6 udskiftning i forhold til kampen mod Tårnby FF i lørdags. De 6 udskiftninger fik alle chancen fra kamp start, selv om de havde siddet på bænken de første par kampe.
1 halvleg:
Nykøbing FC satte sig på kampen lige fra starten, og kom også til deres første store chance i det første minut. Et frispark lige uden for feltet med en afslutning lige på Anders Juul. Efter 10 minutter et hjørnespark til Nykøbing FC, som vi ikke for clearet, så der opstår lidt klumpspil og Lucas Nyman Engelmand scorer til 1-0. Herefter kom vi mere med i kampen, men der var stadigvæk en overvægt af spil til Nykøbing FC, hvor vi må takke vores målmand Anders Juul for at holde os inde i kampen. Anders Juul måtte ved flere lejligheder diske op med nogle pragtredninger. 0-1 ved pausen.
2 halvleg
Efter pausen, og med en enkelt udskiftning, satte vi os på kampen fra starten af halvlegen og havde et solidt overtag, hvor vi kom frem til flere gode chancer, og Nykøbing FC kunne takke deres målmand for at de holdt nullet. Der var flere chancer, hvor vi burde havde scoret, men hvor den sidste afslutning blev for svag eller lige på deres målmand. I det 81. min. hvor vi havde domineret kampen det meste af halvlegen, kommer Nykøbing FC i en omstilling hvor Emeka Nnamani kunne score til 2-0. Et resultat der også blev slutresultatet.
Det var en kamp mod en modstander, der ligger 2 rækker over os, og hvor vi spillede meget bedre bold, end vi præsterede i lørdags mod Tårnby FF. Det meste af anden halvleg kunne man ikke se at det var et 2. division hold mod et DS-hold. Man kan sidde og tænke på, at vi har vadet i chancer de sidst 3 kampe uden at kunne score. Jeg håber der snart kommer hul på bylden.
Dagens hold: Anders Juul - Nadem Al Shemary - Mathias Piel (46. Lauge Persson) -Matthero Cliford - Mustafa Atici (61. Lucas Steen) - Nicklas Bondo Andersen - Marcus Weiss - Ahmed Alswafi - Ayman Lamlil (50. Bertram Gjelfort) - Jonas Nielsen (74. Emil Corfitzen) - Sebastian Segall (Jeppe Orbe).
Ikke benyttet: Tobias Søderstøm - Sebastian Koldin - Cedric Junior Bediang - Gustav Rossen,
Målscore: 10. min 0-1: Lucas Nyman Engelmand.
81.min 0-2: Emeka Nnamani.
Gult kort: Jeppe Ober.
_______________________________________________________________________________________
Brønshøj - AB Tårnby 1-0 (1-0).
DS-holdet spillede lørdag eftermiddag i høj solskin og med indlagte vand pauser, ude mod topholdet Brønshøj, som inden dagens kamp kun havde tabt én kamp i turneringen. Det var mod Sundby, som vi tidligere i turneringen har vundet over. Trænerteamet havde til dagens kamp ændret lidt på start opstilling i forhold til pokalkampen i onsdags. 4 spillere, der startede på bænken i onsdags, var med fra starten af kampen.
1 halvleg:
Brønshøj lagde bedst fra land med en masse lange bolde, der blev øset ned på vores midtbane, uden at det lykkedes at bryde igennem vores forsvar. Det lykkedes desværre i det 26. min, hvor vi på et stor forsvars fejl ikke får clearet bolden, men i stedet for at sparke bolden væk spiller, den lige i fødderne på Mads Walter, der finder Malik Ait Ahmed, som havde været på banen i 9 min. Han scorede let til 1-0. I det 34 minut en afslutning på den ene målstolpe af Jeppe Ober, og hvor Sebastian Segall prøver at følge op, men hvor bolden går til målspark. 1-0 ved pausen trods flere gode chancer til begge hold.
2 halvleg:
I pausen fortog trænerteamet en dobbelt udskiftning, hvor efter vi kom bedst fra start og satte os på kampen, hvor vi pressede Brønshøj tilbage på banen med mange gode angreb, men der manglede den sidste afslutning. Det tætteste vi var på, var i det 74. min. på et godt angreb, hvor bolden bliver spillet ind i feltet, hvor Jonas Nielsen har et hovedstød, der går lige over målet. Slutresultatet 1-0 til Brønshøj.
Igen en kamp hvor vi spiller en god kamp, og hvor det meste af spillet i 1 halvleg foregik på midtbanen, hvor spillet bølgede frem og tilbage. En anden halvleg, hvor vi totalt dominerede spillet uden at kunne score. Det er ærgerligt, at vi taber kampen på en personlig fejl, og at vi igen i anden halvleg har så meget spil og ikke kan score mål. Efter weekendens runde ligger vi nr. 7 med 6 point. I næste runde har er vi på hjemmebane mod KFUM Roskilde, der ligger nr. 8 med 3 point. Lidt af et bundopgør. En kamp der skal vindes hvis ikke skal risikere at blive hægtet af,
Dagens hold: Tobias Søderstøm - Nadem Al Shemary (54. Gustav Rossen) Niklas Bondo Andersen - Matthero Cliford - Mustafa Atici (38. Lucas Steen) Marcus Weiss - Ahmed Alswafi - Bertram Gjelfort (54. Cedric Junior Bediang) Lauge Persson - Jeppe Ober (64. Andreas Schou) Sebastian Segall (46. Jonas Nielsen).
Ikke benyttet: Mathias Piel - Marcus Ytting.
Målscore: 26. min. 1-0 Malik Ait Ahmed.
Gult kort: Marcus Weiss - Matthero Cliford.
Næste kamp er hjemme på lørdag den 16.09 kl. 14,00 mod KFUM Roskilde.