AB Tårnby - Allerød FK 0-3 (0-2)
DS-holdet spillede lørdag deres sidste kamp i grundspillet mod Allerød FK. Kampen blev afviklet på kunstgræsbanen på Røllikevej, da alle græsbaner i kommunen var lukket på grund af de store regnmængder, der er kommet den sidste uges tid. De resterende kampe i foråret er i kvalifikationen, hvor vi skal møde nr. 6-10 i pulje 2.
Til dagens kamp havde vi to spillere i karantæne, Lucas Steen og Sebastian Koldin og på skades listen trækkes Mattheo Cliford og Bertram Gjelfort stadig med skader. De er i fremgang og forventer at spille inden for de kommende uger. Tunahan Turans skade en langtids skade, men han er under behandling. Med de 5 spillere ude måtte trænerteamet grave dybt i værktøjskassen for at finde den bedste opstilling til dagens kamp.
1. halvleg:
Kampen startede rimelig jævnbyrdigt, hvor der de første 20 minutter ikke var nogle store chancer til nogen af holdene. I det 23. min. kiksede vores offside, og Allerød FK’ s farligste mand Oscar Dargis kunne uhindret score til 0-1. Kun 1 min. efter i det 24 min. spillede Jonas Nielsen og Lauge Persson 1-2 i Allerød FK’ s forsvar hvor deres målmand kommer ud i feltet, men Lauge Persson afslutter desværre for svagt, så Allerøds målmand når at komme tilbage i målet og redde bolden. I det 25. min. er Oscar Dargis igen på spil, hvor han scorer til 0-2 efter et gennemspillet angreb, hvor vi ikke får clearet bolden. Resten af halvlegen kommer vi til to store chancer, som bliver brændt.
0-2 ved pausen.
2. halvleg:
Efter en enkelt udskiftning i pausen gik vi ind og satte os på spillet. Det farligste forsøg fra Allerød var efter 13 minutter, hvor de efter et klumpspil havde en afslutning på overliggeren. Det meste af de første 30 minutter rullede vi flere gode gennemspillede angreb frem uden at kunne score. I det 84. min. en omstilling, hvor Allerød fangede Simon Prebensen for langt ude i feltet, og Lasse Lyby kunne score til slutresultatet 0-3.
Igen en kamp hvor vi var med i hele kampen og kommer til flere chancer uden at kunne score. Et nederlag på 0-3 er desværre ikke det rette billede af kampen, men når man ikke kan score på 3 frie chancer og flere gennemspillede angreb og modstanderen samtidig scorer på vores fejl, så er det svært at vinde.
AB Tårnby:
Simon Prebensen - Jonathan Ari Bragason - Mathias Piel - Christopher Grube - Asger Bruhn - Khalid Filfil (61. Aymen Lamlil) - Marcus Weiss (80. Carl Ruby Johansen) - Mikkel Brøchner - Emil Brodersen (46. Sebastian López) - Lauge Persson (31. Cedric Bediang) Jonas Nielsen .
Ikke benyttet: Marcus Ytring - Louie Norgreen.
Mål:
23: 0-1: Oscar Dargis
25: 0-2: Oscar Dargis
84: 0-3: Lasse Lyby
Gule kort:
Jonas Nielsen - Marcus Weiss.
Trænerteamet valgte efter kampen at trække sig pga. manglende resulter.
Vi skal fra næste lørdag den 13. april spille nedryknings spil mod nr. 6-10 fra pulje 2, hvor vi lægger ud med et lokal brag mod B1908. Om det bliver på hjemmebane, afhænger af om Tårnby Stadion bliver åbnet, hvilket vi naturligvis håber på.
Samtidig håber vi på at et nyt trænerteam er på plads der. Mere info følger.