Menu

KFUM Roskilde - AB Tårnby 2-0

image
24. marts 2024 kl. 13:47
Bundkampen tabt

DS-holdet spillede lørdag eftermiddag første turneringskamp efter vinterpausen. Efter vi i løbet af vinteren havde spillet 8 træningskampe med blandede resultater, så vi frem til den første kamp, hvor vi skulle spille om point. Dagens kamp var mod bundholdet i rækken. Et hold Ole P havde været træner for, samt flere af vores spillere kendte godt. Til kampen måtte vi undvære Mattheo Cliford, Ayman Lamlil og Tunahan Turan der var ude med skader samt Lucas Steen der havde en karantæne dag fra efteråret. Inden kampen havde Henrik massør travlt med at tape flere spillere ind, således at vi kunne stille i nogenlunde stærkeste opstilling med de spilere, der var til rådighed.

1. halvleg:
En halvleg hvor KFUM Roskilde satte sig på kampen fra start i de første 15 minutter, hvorefter vi kom mere ind i kampen og kom også til kampens første store chance i det 25. min. Cedric Bediang kom fri på den ene langside og sparkede bolden ind foran mål, hvor Jonas Nielsen mangler 20 cm. i at kunne score på et hovedstød. I det 29. min. får KFUM Roskilde en omstilling og spiller et to i vores forsvar, hvor vi ikke får sat de rigtige tacklinger ind på bolden, således at de scorer til 1-0 ved Luca Dumic.
Et resultat der holdt til pausen.

2. halvleg:
Efter pausen og en enkelt udskiftning satte vi os på kampen fra første fløjt og kom til flere gode gennemspillede angreb, hvor vi lige manglede det sidste for at score. I stedet blev der i det 53. min. et frispark til KFUM Roskilde, som bliver sparket ind ved den fjerneste stolpe, hvor Frederik Lindberg på et hovedstød scorede til 2-0. Resten af halvlegen var der flere gode chancer, hvor vi skulle have scoret. Der blev brændt for mange chancer. Slutresultatet 2-0.

Der blev gået til den, uden der blev gået over stregen. KFUM Roskilde gik til stålet og serverede flere herretacklinger, hvor vi spillede for meget hæl og tå. En indsats, der også blev pointeret efter kampen hvor holdet fik en fortjent balle for, at når man spiller turneringskamp, må man godt gå til den. En besked som spillerne tog til sig.

Dagens hold:
Simon Prebensen - Bertram Gjelfort (46. Carl Ruby-Johansen) - Mathias Pihl - Sebastian Koldin - Christopher Grube - Marcus Weiss - Mikkel Brøchner (84. Asger Bruhn) - Lauge Persson - Cedric Bediang (73. Emil Brodersen) - Sebastian López (76. Khalid Filfil) - Jonas Nielsen.

Ikke benyttet:
Marcus Ytring - Louie Norgreen.

Mål:
29: 1-0 Luca Dumic.
53: 2-0 Frederik Lindberg.

Næste kamp er på torsdag den 28.03 kl.14.00 ude mod et af de andre hold i bunden Greve.

Luk