Ringsted IF - AB Tårnby 1-0 (0-0)
DS-holdet spillede lørdag deres sidste træningskamp ude mod Ringsted, der ligger nr. 6 i DS-pulje 2. Til kampen var der bred opbakning fra et af vores drengehold, der var på træningslejr i nærheden. De var mødt op med masser af AB Tårnby flag.
Mange tak for opbakningen.
Til kampen havde vi stadigvæk nogle skader. Så vi måtte b.la. undvære Lauge Persson, Mattheo Cliford og Tunahan Turan samt Louie Norgreen fra A27 der er på studietur. Med på bænken havde vi en komet i Carl Ruby-Johansen, der er rykket op fra vores 2 hold.
1. halvleg:
Kampen startede med at finde frem til noget der mindede om fodbold i den stride vind, der stod på tværs af banen. Den var med til at spillet blev vanskelig. En halvleg der også var præget af mange spillestop grundet en del frispark, hvor flere var lige over stregen. En lige halvleg hvor der ikke var nogen af de to hold, der kom til nogen store chancer.
0-0 ved pausen.
2. halvleg:
I pausen fortog vi en enkelt udskiftning og med lidt taktiske ændringer fik vi bedre styr på den stride vind og kom til flere gode angreb. I det 88. min. kom så kampens største chance, da Cedric Bediang finder Jonas Nielsen inden foran målet. Jonas afsluttede resolut med en helflugter på undersiden af overliggeren og lige ned i handskerne på Ringsteds målmand. Bare 2 minutter efter kommer får Ringsted IF en omstilling hvor en af deres angribere kommer alene med Simon Prebensen og afslutter på indersiden af stolpen, hvorefter bolden glider ind til slutresultatet 1-0.
Igen en træningskamp hvor vi taber i de sidste minutter på en personlig fejl. Når vi kigger tilbage på de 8 træningskampe, vi har spillet i løbet vinteren, er der kun een kamp hvor vi har tabt stort. Det var den første kamp, hvor vi mødte Frem, der ligger i toppen af 3 division. De resterende kampe har vi ført det meste af kampene og smidt sejren i de sidste minutter. Vi har domineret de fleste af kampene, men mangler afslutninger. Vi spiller hellere på tværs og så løber det ud i sandet. Kan vi lægge den dårlige vane bag os, ligger der mange sejre og venter på os i turneringen, som starter på lørdag den 23. marts ude mod Roskilde KFUM.
Lørdagens hold:
Simon Prebensen - Christopher Grube - Mathias Pihl - Sebastian Koldin - Bertram Gjelfort - Marcus Weiss - Mikkel Brøchner - Emil Brodersen - Sebastian López - Cedric Bediang - Jonas Nielsen.
Bænken:
Asger Bruhn - Aymen Lamlil - Khalid Filfil - Lucas Steen - Carl Ruby-Johansen. (Alle blev benyttet).
Næste kamp er årets første turneringskamp. Den spilles på lørdag den 23.03. kl 13.30 ude mod KFUM Roskilde, der ligger sidst i rækken.