Slagelse B&I - AB Tårnby 2-2 (2-0)
DS-holdet spillede sin sidste kamp i nedrykningsspillet ude mod Slagelse B&I. Under det meste af kampen kom der heftige byger, som også gjorde banen glat. Det var et bundopgør, hvor vinderen var næsten sikker på at spille DS fodbold efter sommerferien. Taberen måtte en række ned. Vi kunne nøjes med uafgjort, hvis Brønshøj tager den anden opryknings plads til 3. division over to kampe. Vi havde vores anfører Marcus Weiss med igen efter en spilledags karantæne.
1.halvleg:
Slagelse lagde hårdt ud og satte sig på spillet fra starten af kampen og allerede i det 6. min. misser vi en clearing på midtbanen, hvor to Slagelse havde frit løb og Marcus Christiansen scorer til 1-0. Efter at sundet os oven på den hurtige scoring, overtog vi spillet på midtbanen og kom til flere gode gennemspillede angreb, hvor Slagelses forsvar måtte ty til en tackling bagfra i feltet. Dette ville normalt give et straffespark, men dommerens fløjte var tavs. Det var den også, da en Slagelse spiller tog armen til hjælp ved et skud. I det 37. min fik Slagelse en omstilling, hvor vores forsvar ikke får clearet bolden, og igen var det Marcus Christiansen med en afslutning til 2-0. Et resultat der holdt til pausen.
2. halvleg:
Efter en enkelt udskiftning i pausen forsatte vi det solide pres fra 1. halvleg. I det 50. min. gav det solide pres bonus, hvor Lucas Steen runder 5 Slagelse spillere og hamrer bolden op i krogen til 1-2. Efter den scoring forsatte vi det hårde pres. I det 78. min. bliver der drømt straffespark til Slagelse efter bolden fra kort afstand blev sparket op på Sebastian Koldins hånd. Et straffespark, som Slagelse satte målscoreren til 1-0 og 2-0, Marcus Christiansen, til at sparke. Præcis som i vores hjemmekamp mod Slagelse, så havde Simon Prebensen læst skuddet og gik til den rigtige side og viftede bolden til hjørne. En vigtig redning, der var med til at holde os inde i kampen.
I det 92. min. et frispark lige uden for feltet, hvor Lucas Steen sparker og Slagelses målmand måtte diske op med en pragt redning til hjørnespark. I det 95. min. efter et solidt pres ender bolden et par meter inde på Slagelses banehalvdel, hvor Jonas A. Nielsen sparker en høj bold mod mål, hvor Slagelses målmand fejlbedømmer boldens opspring. Bolden hopper over målmanden, som kun får fingerspidserne på. Et totalt vanvittigt mål til 2-2, som medførte stilhed blandt Slagelses 424 tilskuere, da Slagelse gik fra at blive i DS, til nedrykning. Til gengæld var der vild jubel blandt spillerne samt bænken og de medrejsende 3 tilskuere. Man må sige der er god opbakning til vores hold!! Slutresultatet 2-2.
Holdet skal have ros for aldrig at miste troen på, at det kunne lykkes at få minimum det ene point. Det betyder samtidig, at holdet ikke har tabt i de sidste 7 kampe, hvilket er flot. Med en slut placering som nr. 7 (fjerde sidst), er vi afhængige af, at Brønshøj vinder oprydnings kampen mod Marienlyst fra pulje 2. Der skal spilles over to kampe onsdag og lørdag om en plads i 3. division til efteråret. Hvis Brønshøj vinder oprydningskampen, spiller vi i DS efter sommerferien. Ellers spiller vi i KS efter sommerferie
AB Tårnby:
Simon Prebensen - Jonathan Ari Bragason (84. Carl Ruby- Johansen) - Sebastian Koldin - Christopher Grube - Lauge Persson - Marcus Weiss - Lucas Steen - Ruben Pedersen - Mikkel Brøchner (64. Emil Brodersen) - Bertram Gjelfort (46. Cedric Bediang) - Jonas A. Nielsen.
Mål:
06: 1-0 Marcus Christiansen.
37: 2-0 Marcus Christiansen
50: 1-2 Lucas Steen
95: 2-2 Jonas A. Nielsen
Gult kort:
Lucas Steen - Sebastian Koldin - Marcus Weiss - Jonas A Nielsen.
Næste kamp er en pokalkamp mod FC Culpa fra Serie 2 og er samtidig vores sidste kamp i foråret.
Kampen spilles allerede i aften tirsdag den 18.06 kl.19.00 i Valby Idrætspark. PT. på bane 15.
Vinderen af kampen bliver blandt de 9 hold, der overgår til DBU’s landsdækkende turnering i efteråret.