AB Tårnby - Hørsholm-Usserød IK 1-2 (0-1)
AB Tårnby spillede på en råkold lørdag eftermiddag hjemme på Tårnby Stadion, deres sidste hjemmekamp mod Hørsholm–Usserød IK. Dagens modstander ligger nr. 2 i turneringen og er et af de bedre hold i rækken. Vi tabte 1-2 da vi mødte dem tidligere på efteråret, så der var lagt op til revanche, som desværre udeblev trods god indsats af vores hold. Trænerteamet havde givet genvalg til de spillere, der var med til at vinde 4-2 sidste weekend over Glostrup.
1. halvleg:
Vi startede godt med en hel del boldomgang og sad på spillet i starten af halvlegen. Vi kom også til et par gode afslutninger, men desværre var de lige på målmanden. I det 21. min. fik Hørsholm-Usserød IK en omstilling og med et gennemspillet angreb i venstre side endte bolden hos Gustav Holm, der afdriblede et par at vores forsvarsspillere, og scorede til 0-1. Lidt af en spand kold vand i hovedet, efter at vi havde domineret kampen de første 20 minutter. De resterende 25 minutter af halvlegen forgik det meste af spillet på midtbanen med et par få afslutninger, som de to målmænd ikke havde det stor besvær med. 0-1 ved pausefløjtet.
2. halvleg:
Efter en tur i omklædningsrummet og få talt 1. halvleg igennem, satte vi os på spillet fra første fløjt og kommer også til flere gennemspillede angreb, som møder en mur af Hørsholm spillere, så afslutningerne løber ud i sandet. I det 73. min. har Hørsholm-Usserød IK igen et angreb op igennem venstre side, hvor vi ikke fik clearet bolden, og Louie Helmi scorede til 0-2. Herefter overlod Hørsholm-Usserød IK mere af spillet til os, og vi foretog en dobbelt udskiftning for at få mere tyngde i angrebet. Vi kom også til et par gode chancer for at få rettet op på stillingen. Lucas Rejnhold Steen havde i løbet af halvlegen to gode indlæg ind foran mål, der burde have været scoret på. En hvor Lucas fra venstre side sparkede bolden ind foran målet, men ingen af vores angribere nåede frem til afleveringerne. Et indlæg hvor Lucas rammer stolpen og bolden springer i spil, hvor den ikke bliver fulgt op. I det 94. min. fik vi et hjørnespark, som Lucas Rejnhold Steen sparkede ind foran målet, hvor Mathias Engel Nielsen fik hånden på i feltet. Dommeren dømte straffespark, som Nicolas Mortensen sparkede ind til slutresultatet 1-2.
Sidste hjemmekamp inden vinterferien endte desværre med et nederlag mod måske det bedst hold i rækken Vi ligger stadigvæk nr. 5 i rækken, og kan vi holde den plads i de sidste 5 kampe (en på lørdag ude mod B 1908 og fire kampe i foråret), inden rækken bliver delt op i op- og nedrykningsspilspil, er vores delmål nået.
AB Tårnby:
Simon Prebensen - Harvey Janaway (74. Jonas A. Nielsen) - Mattheo Cliford (57. Sebastian Koldin) - Joachim Blomsterberg - Lucas Rejnhold Steen - Marcus Weiss - Lauge Persson - Hjalte Mcguire (63. Zakaria Alla) - Yacquub Hassan (63. Mikkel Brøchner) - Nicolas Mortensen - Ali Jennane (74. Cedric Bediang).
Ikke benyttet:
Milan Villadsen - Alexandar Radic
Mål:
21: 0-1: Gustav Holm
73: 0-2: Louie Helmi
90: 1-2: Nicolas Mortensen (straffespark)
Gult kort:
Nicolas Mortensen - Harvey Janaway
Næste hjemmekamp er lørdag den 15. marts 2025 kl. 14.00 mod Frederikssund. Om kampen bliver afviklet på kunst på Vestamager, eller på græs på Tårnby Stadion, bliver først afgjort i ugen op til kampen.
Vi spiller vores sidst turneringskamp i år, på lørdag den 09-11 kl.12.00 ude mod B 1908 i Sundby Idrætspark. Vi vandt 3-0 hjemme tidligere på efteråret, men efterfølgende er Otterne kommet i gang og kommer til kampen med en sejr og en uafgjort i de sidste to kampe.