Ringsted IF - AB Tårnby 2-0 (1-0)
AB Tårnby spillede fredag aften den første turneringskamp ude mod Ringsted IF. Til kampen måtte trænerteamet se bort fra to af de nye spillere, der er kommet sommerferien. Nicolas Mortensen var ude med en overbelastning skade, og Hjalte McGuire sad ud med en skade, han pådrog sig under træningen i torsdags. De forventes dog klar til næste kamp.
1. halvleg:
Efter en svær pokalkamp i onsdags mod Helsingør, gik vi frisk til kampen og lagde ud med at sætte sig på midtbanen og kom til flere gode gennemspillede angreb, hvor det farligste var i det 25. min., hvor Ali Jennane havde et solidt spark, som Ringsteds målmand parerede med hovedet og bolden gik til hjørnespark. Ali Jennane tog hjørnesparket, hvor Ringsteds forsvar sparkede bolden frem på banen, hvor de havde to spillere liggende. De har frit løb over en halv bane ned mod Simon Prebensens mål, og Frederik Balslev kan score til en føring på 1-0. I det 29. min. var det ved at gå galt igen. Ringsted IF får et frispark lige udenfor feltet, hvor der bliver sparket på den ene målstolpe. Lidt af en streg i regningen efter vi havde været styrende det meste af 1. halvleg. 1-0 ved pausen.
2. halvleg:
Efter pausen lagde Ringsted IF hårdt ud og kom til et par chancer uden at være farlige. Det blev de desværre i det 80. min., hvor Johannes Larsen opfanger bolden under en aflevering i vores forsvar, og kunne score til slutresultatet 2-0. En anden halvleg hvor Ringsted IF stod med alle spillere bag bolden og spillede på omstillinger. Slutresultatet 2-0.
Andet nederlag på 3 dage, hvor vi i onsdags mødte et hold fra 2. Division, hvor vi var med i hele kampen. I dag stod vi over for en modstander, som vi spillede lige op med og taber på to fejl. Det er ikke nogen skam at tabe til en bedre modstander, men det var desværre ikke tilfældet i dag. Med alt det spil vi havde på banen, skulle vi have scoret på vores chancer. Jeg ved ikke om kampen i onsdags sad i benene på nogen af spillerne, men skulle det være tilfældet er det forståeligt efter det hårde program i denne uge med tre træningspas og to kampe.
AB Tårnby:
Simon Prebensen - Lucas Rejnhold Steen - Joachim Blomsterberg - Mikkel Brøchner (72. Cedric Bediang) Lauge Persson - Marcus Weiss - Dagur Arnason (72. Carl Ruby-Johansen - Sebastian Koldin - Ali Jennane (80. Louie Norgreen) - Jonas A Nielsen - Zakaria Alla (65. Pedro Kodjo).
Ikke benyttet: Marcus Ytring - Niels Pedersen.
Mål:
24: 1-0 Frederik Balslev
80: 2-0 Johannes Larsen
Gult kort:
Mikkel Brøchner - Lucas Rejnhold Steen - Pedro Kodjo
Dommer: Karl Emil Tang Nielsen
Næste kamp er på onsdag den 14 - 08 kl. 19.00 hvor vi på Tårnby Stadion får besøg af LSF.