Menu

3-3 mod bundholdet..

image Arkivfoto
05. april 2018 kl. 18:32

Avedøre – AB Tårnby 3-3 (2-3)

På en flot 2. påskedag afvikledes kampen mod Avedøre på en knoldet græsbane. Det var tydeligt at se, at AB Tårnby kun havde trænet på kunst. Avedøre sad på kampen de første 15 min, og havde bolden mest, og i den periode lykkes det Avedøre at bringe sig foran 2-0. 1-0 ved Simon Boe Nielsen efter en dårlig clearing i forsvaret. 2-0 ved Martin Nordentoft efter et hjørnespark, hvor han kunne heade bolden i mål.

Så var det som om AB Tårnby havde vænnet sig til banen. Med en 2-0 føring i ryggen trak Avedøre sig længere tilbage på banen, og AB Tårnby overtog mere af spillet. I det 20. min. fik AB Tårnby et frispark, som blev sparket ind foran mål. Bolden hoppede frem og tilbage på mållinjen, men der manglede lige den afgørende sidste fod.

I det 32. min. reducerede Benjamin Warlo efter et godt indlæg fra Abdullaha Thamer Jassem, og i det 36. min. havde AB Tårnby et godt gennemspillet angreb, hvor Nassim Djemai med en lang tå udlignede til 2-2. I det 44. min. blev det 2-3 ved Abdullaha Thamer Jassim på en ripost. 3-2 til AB Tårnby ved halvleg.

I anden halvleg kom AB Tårnby ud og prøvede at sætte det samme pres på, som man havde sluttet 1. halvleg med. Det blev til et par gode forsøg på mål, men uden at det blev til mere. Som tiden gik, var spillet ligeligt fordelt og det var var bare et spørgsmål om AB Tårnby skulle lukke kampen med et mål til 4-2, eller om Avedøre skulle udligne til 3-3.

I det 68. min. sendte Avedøre en tværbold ind foran AB Tårnbys mål, hvor Sebastian Tan kunne udligne til 3-3. I det 69. min. fik Avedøres Martin Nordentoft sit anden gule kort. Så var det slut for i dag og tidlig badetur. AB Tårnby pressede yderligere på, for at få alle 3 point med hjem til Amager. Der var også flere gode forsøg i slutningen af kampen, men det var svært over for et tæt pakket forsvar, der var tilfreds med 3-3, som også blev slut resultatet.

En kamp, hvor begge hold havde svært ved at spille godt fodbold. Mange dårlige afleveringer og ingen tvivl om, at banen var tung at spille på. Selv om AB Tårnby kom bagud med 2-0, så var godt at se holdet komme igen. AB Tårnby havde ikke spillet på græs siden den 14.10.17, da de sidste 3 hjemmekampe, samt den første i denne runde, blev spillet på kunst. 


AB Tårnby:
Demitrij Jensen, Ricky Gotland, Morten Edvold, Louis Nielsen, Emil Erbas, Mohamed Azaquoun, Abdullaha Thamer Jassem (75: Jon Andersen), Nassim Drejmair, Andrew Aimar (46: Nisahr Yawar), Jetmir Aslani, Benjamin Warlo. Ikke benyttet: Jonas Christoffersen, Ahmed El Cheich Ali og Nicklas Johansen.


Mål:
Benjamin Warlo - Nasim Djemai – Abdullaha Thamer Jassem.

Gult kort: Mohamed Azaquoun.

 


Svend Erik Overholdt.

Luk