Menu

AB Tårnby tilbage på sporet igen...

image Arkivfoto
09. maj 2017 kl. 15:23

Lørdagens kamp mod GVI skulle vindes, hvis AB Tårnby ville bevare håbet om oprykning. Efter 3 nederlag på stribe, så blev nedturen stoppet sidste lørdag mod B1908, da det blev 0-0. Point og ingen mål imod.
Der var strålende sol over Nymosen, så det var ideelle forhold.

GVI lagde ud med gejst og vilje, så AB Tårnby havde nok at gøre. Det blev til mange tabte bolde og skæve afleveringer. Efter 22 min. lavede Nocolaj Skovgård sin eneste fejl. Et langskud lige på ham blev tabt, men heldigvis trillede bolden forbi mål. Et par min. senere havde Sebastian ”Ziggi” Jørgensen en stor chance, men GVI målmanden reddede. 1 min. senere var det Nicolai Skovgaard, som reddede en stor chance til GVI.
Første halvleg var ikke særlig velspillet, men GVI var mest energisk. 0-0 ved halvleg kunne begge hold nok godt være tilfreds med. I anden halvleg kom der lidt bedre spil fra AB Tårnbys side. Det blev også AB Tårnby, som i det 59. min. kom foran på et godt indlæg, som Tobias Hansen headede i nettet. 0-1. Herefter blev AB Tårnbys spil bedre, og der kom mere ro på.
GVI blev dog ved med at være nærgående, og i det 63. min. kom en GVI spiller helt fri foran mål. Nicolai Skovgaard reddede dog med en fodparade. I det 71. min. kom en GVI spiller helt fri 6. meter fra mål. Han skød fladt til højre for målmanden, men Nicolai var hurtigere nede end Supermand og snuppede bolden. En gigantisk redning på en bold alle havde set i mål.

Begge hold havde mindre chancer for at score, men 0-1 holdt til slut. Nogen velspillet kamp blev det aldrig, men AB Tårnby prøvede igen at vinde. Nicolai Skovgaard havde mange gode indgreb og Ziggi” skal også roses for energisk spil. Ligeledes var Morten Edvold godt spillende. Det var også hvad de ca. 25 medrejsende tilskuere var enige om.

GVI - AB Tårnby.
Lørdag den 6. maj 2017 kl. 13.00.
Nymosen. Tilskuere: ca. 125
Dommer: Sebastian Friis Aagerup

Mål:
0-1: Tobias Hansen (59)

Gule kort:
Mads Thomsen (88)
Jacob Willum Rønbøg (89)

AB Tårnby:
Nicolai Skovgaard, Ricky Gotland, Casper "Murer" Jensen, Mads Thomsen, Morten Edvold, Kristian Bo Andersen, Jacob Willum Rønbøg, Sebastian Zaar Jørgensen, Benjamin Warlo, Tobias Hansen, (84: Jon Andersen), Jimmy Mayasi, (74: Can Muhammed Bardak). (Deniz Önder, Sebastian Segall, Jonas Christoffersen, Silas Boklund Iversen og Jonas Zederkopf ikke benyttet).

 

Faxe

 

Luk