Menu

AB Tårnbys DS-hold tabte til topholdet

image Cheftræner Thomas Søndergaard Petersen måtte se sit hold tabe for første gang i seks kampe.
12. maj 2019 kl. 18:17
AB Tårnbys flotte stime som ubesejret blev stoppet lørdag eftermiddag af topholdet Holbæk.

AB Tårnbys bedste herrehold i danmarksserien gik ind til lørdagens hjemmekamp mod det suveræne tophold Holbæk som ubesejret i fem kampe på stribe, men mod Holbæk mødte vi vores overmænd. Holbæk sad på kampen fra start og bragte sig foran efter 22 minutter på et godt gennemspillet angreb. Efter 31 minutter kom Holbæk også på 0-2, som var stillingen ved pausen.

I anden halvleg kom ABT bedre med i kampen, men det var dog stadig Holbæk, som var farligst. Og et kvarter før tid lukkede Holbæk kampen til slutresultatet 0-3 på et godt langskud. Og vi må bare konstatere, at vi i dagens kamp mødte rækkens bedste hold, som helt fortjent næsten har sikret sig oprykningen til 2. division. Lige nu ligger Holbæk 11 point foran nummer to, Avedøre, med 15 point tilbage at spille om.

For ABT betød nederlaget, at vores forfølgere kom lidt tættere på, men vi ligger stadig tredjesidst. Bundholdet Taastrup, som indtager den eneste sikre nedrykningsplads i rækken, vandt i weekenden og er nu 10 point efter os, mens Greve på næstsidstepladsen fik et enkelt point og nu er tre point efter os. Vi har stadig tre point op til Skjold Birkerød på den syvendeplads, som med sikkerhed giver en ny sæson i danmarksserien.

Næste kamp for ABT er på lørdag kl. 13 ude mod GVI, som ligger midt i rækken, 12 point foran os. Vi tabte i efteråret 3-0 ude til GVI, men vandt 3-1 hjemme.

 

Fakta:

ABT-Holbæk: 0-3 (0-2)

Dagens ABT-hold:

Yousuf Butt, Oliver Nielsen, Yaqoob Butt, Jonas Troest, Dennis Kildemoes, Daniel Rønberg (58: Yassin Aharrar), Casper ”Murer” Jensen, Louis Nielsen, Sebastian Zaar Jørgensen (74: Philip Løfqvist Løvenfald), Morten Rønne og Hassan Naweed Bashir (82: Mikkel Albæk Petersen)

Ikke benyttet: Nicklas Herløv Nielsen, Jonas Christoffersen, Emil Street Lundqvist og Philip Alves Burlin

Gule kort: Hassan Naweed Bashir, Yaqoob Butt, Dennis Kildemoes og Casper ”Murer” Jensen

Luk