ABT slår 3. Divisions tophold
Middelfart - AB Tårnby 1-3 (0-1).
AB Tårnbys 3. div. hold mødte lørdag eftermiddag topholdet Middelfart, der inden kampen ikke havde tabt en kamp i turneringen, og kun havde spillet 2 kampe uafgjort. AB Tårnby manglende til dagens kamp 5 stam spillere: Viktor Michaelsen- Ruben Pedersen- Jacques Bang Sørensen - Mathias Malte Johannsen - Dennis Kildemoes. Grundet de manglende spillere måtte trænerteamet grave dybt i værktøjskassen for at finde en opstilling til dagens kamp, men det betød også, at andre spillere fik chancen for at vise, havde de kan.
Middelfart satte sig ikke uventet på spillet fra kampens start, men der skulle gå et kvarter før Middelfart havde deres først afslutning indenfor rammen. I det 16. min. startede et angreb nede fra Tobias Søderstrøm, og med godt spil op ad banen, ender bolden for fødderne af Mathias Gonzelez, der scorer til 1-0 i det lange hjørne uden chance for Middelfarts målmand. Trods den store overvægt af spillet var Middelfart ikke farlige, da AB Tårnbys forsvar stod godt i kæderne, og de afslutninger der var indenfor målet, tog Tobias Søderstrøm sig af. De omstillinger vi fik blev behandlet med respekt og godt spil op gennem banen, og det farligste forsøg fra Middelfart, var en afslutning på den ene opstander.
En første halvleg, der slutter med 1-0 til AB Tårnby efter godt spil og påpasselighed.
2 halvleg startede, som det meste af 1 halvleg havde forgået, med et masse boldbesiddelse af Middelfart. AB Tårnby mødte fra starten Middelfart længere oppe på banen, med den risiko der var for at åbne bagud. Det gjorde det så også efter 5 minutters spil af halvlegen, hvor bolden ikke bliver clearet på midtbanen, og Bjørn Paludan kommer alene med deres ene angriber. Lige uden for feltet holder Bjørn kortvarigt fast i angriberens trøje, hvilket får den udmærkede Superliga dommer Mads Kristoffer Kristoffersen til at dømme straffespark, som Denis Fazlagic omsatte til 1-1.
I det 69. og 74. minut viste vores myreflittige Mehieddine Djafer-Bey, at der skulle mere et 1 point med hjem til Amager. I det 69. minut opfangede AB Tårnbys forsvar en lang bold fra Middelfart, som med få stationer ender hos Benjamin Warlo, der sender Mehieddine Djafer-Bey afsted med en lang stikling. Mehieddine løber fra deres forsvar og afslutter med et fladt skud i det lange hjørne. Kun 5 minutter senere er Mehieddine Djafer-Bey på spil igen, hvor han modtager en lang bold og totalt uselvisk finder Luca De Biase inde foran målet. Luca tøver ikke og sætter bolden ind bag deres målmand til slutresultatet 3-1 til AB Tårnby.
Resten af halvlegen prøvede Middelfart at rulle angreb frem, men de blev stoppet på midtbanen og de få langskud de havde, blev taget af Tobias Søderstrøm i målet. Det nærmeste Middelfart havde for at pynte på resultatet, var en afslutning, der tager den modsatte stolpe. En kamp hvor det var med ryggen mod muren i det meste af kampen, og hvor vi havde 4 afslutninger indenfor rammen og scorer på de 3, samt en eftermiddag, hvor vi ikke slog større brød, op en vi kunne bage. Måske spillede det også ind, at vi ikke havde noget at tabe, og derfor gik mere ind for sagen. I hvert fald et resultat, som lover godt for de fremtidige kampe.
Dagens hold: Tobias Søderstrøm - Boris Saric - Bjørn Paludan - Mattheo Cliford - Sebastian Weber Pedersen - Marcus Weiss - Bryan Fenwick - Nicklas Bondo Andersen (90 Marius Rybner) - Mehieddine Djafer-Bey (87 Nicolas Oguma) - Benjamin Warlo - Mathias Gonzelez (46 Luca De Biase),
Ikke benyttet: Brian Murray - Elias Taj - Ato Junior Smith - Max Winther.
Målscorere: 16.min. 0-1 Mathias Gonzelez (Ass. Benjamin Warlo).
52.min. 1-1: Denis Fazlagic (Straffe).
69.min. 1-2: Mehieddine Djafer-Bey (Ass. Benjamin Warlo).
74.min. 1-3: Luca De Biase (Ass. Mehieddine Djafer-Bey).
Gult kort: Bjørn Paludan