Menu

ABT spillede 1-1 med Næsby BK i weekenden

image
13. september 2022 kl. 19:55

AB Tårnbys 3. div hold mødte lørdag Næsby BK på Uganda Ground Vestamager. Næsby er et godt hold og var på en 4. plads i rækken. Allerede i det første minut var det ved at gå galt, da Næsbys Jonathan Harboe får en friløber på en omstilling og kommer alene med Viktor Michaelsen. Viktor Michaelsen går ud og gør sig bred, så afslutningen går lige forbi den ene opstander. Næsby fortsatte med et solidt pres på AB Tårnbys forsvar. Efter et kvarters spil kom AB Tårnby mere med i kampen, men i det 27. minut kom Næsby på 1-0 på en hurtig omstilling. AB Tårnbys forsvar var ikke kommet på plads, og Martin Lund Pedersen havde let ved at score.  

0-1 ved pausen, 

 

Efter pausen kom AB Tårnby bedst fra start med en enkelt udskiftning og en omrokering på en enkelt plads i forsvaret, kørte det som en motorvej mod Næsbys mål, men vi skulle hen til det 50. min., hvor Bryan Fenwick kommer fri på baglinjen i feltet, og på hans forsøg på at spille bolden, bliver han nedlagt at Næsbys målmand, men dommerens fløjte forblev tavs. I det 62. min. havde Næsby et godt forsøg. Efter et frispark kommer de til et skud på mål, som Viktor Michaelsen redder med en fod parade. I det hele taget spillede Viktor Michaelsen en god kamp.

 

I det 74. min. bliver et hjørnespark clearet af Næsbys forsvar og ender på deres midt bane, hvor vi får en afslutning, som rammer en Næsby spiller, der havde armene for langt ude fra kroppen. Dommeren dømmer straffe, som vores topscorer Benjamin Warlo satte ind højt midt i målet til udligning 1-1. Det sidste kvarter pressede Næsby på for at få alle 3 point med hjem til Fyn, men vores forsvar stod godt og fik halet det ene point hjem. 

 

Næsby er et godt hold, som spillede med hurtige pasninger, som ikke var lette at få fat på, men vores hold stod godt imod og kom frem til flere chancer. Det ser ud til, at AB Tårnby har fundet det spil frem, som der er brug for, hvis man skal klare sig i 3. division. Slutresultatet 1-1 efter en lige kamp med de største chancer til Næsby BK. 

 

Dagens hold: Viktor Michaelsen - Boris Saric - Jacques Bang Sørensen - Bjørn Paludan - Ahmad Alswafi (46 Dennis Kildemoes) - Ruben Pedersen (86 Mattheo Cliford) - Mathias "Malte" Johannsen (68 Marcus Weiss) - Bayan Fenwick (83 Mathias Gonzelez) - Mehieddine Djafer-Bey - Benjamin Warlo - Morten Rønne ( 83 Marius Rybner). 

 

Ikke benyttet: Brian Murray - Sebastian Weber Pedersen. 

 

Målscorer: 27.min.  0-1 Martin Lund Pedersen. 

                     74 min. 1-1 Benjamin Warlo (straffe). 

 

Gult kort: Mathias "Malte" Johannsen.

 

Næste kamp er lørdag den 17. september kl.13.30 hvor vi skal en tur til Jylland og møde VSK Århus. Et hold der efter 6 spillerunde har 1 V. 3 U. og 2 T. Hvis vi spiller som i de sidste to kampe, er der store chancer for at få point med hjem.

 

Luk