Menu

ABT taber desværre til Vanløse

image
14. november 2022 kl. 12:58

AB Tårnby - Vanløse 0-2 (0-0).

AB Tårnbys 3. div. hold spillede lørdag eftermiddag årets sidste hjemmebanekamp på kunststofbanen Uganda Ground på Vestamager. Efter sidste lørdags flotte sejr over det suveræne tophold Middelfart, kom AB Tårnby med en masse selvtillid til dagens kamp. Dagens modstander var Vanløse, som vi spillede 1-1 mod tidligere på efteråret. AB Tårnby måtte undvære Jacques Bang Sørensen og Mathias Gonzelez, som var ude med skader. 

Kampen startede med påpasselighed fra begge hold. Man skulle lige se hinanden an, så det blev mest til en masse spil på midtbanen i højt tempo og med mange små frispark. Der blev halvlegen igennem rullet mange gode angreb frem, uden det på noget tidspunkt blev farligt. Begge holds forsvar stod godt i kæderne, så det var svært at komme til gode afslutninger. De få der var indenfor målrammen, tog de to målmænd sig af. En første halvleg med meget godt spil og mange herretaklinger, hvor de fleste afslutninger gled ud i sandet. Der var ikke en eneste afslutning inden for rammen, som blev farligt. 0-0 ved pausen.

Anden halvleg startede, hvor 1. halvleg sluttede, med en masse bold omgang, men som halvlegen skred frem overtog Vanløse mere af spillet og pressede godt på. Det gav bonus i det 61. min., hvor et langt indkast ind i feltet ikke blev clearet, og med ryggen til målet sparkede August Andersen bolden ind i krydset til 1-0. Som halvlegen skred frem overtog Vanløse mere af spillet og kom til flere gode chancer. I det 80. min lukkede Vanløse kampen med et gennemspillet angreb, hvor Jonathan Dahl Bagger scorede til slutresultatet 2-0 til Vanløse. Det blev en kamp på det jævne, hvor vi ikke udnyttede de få chancen vi fik, og hvor Vanløse var mere kyniske og udnyttede deres chancer. Noget af en nedtur efter sidste uges flotte sejr.

Dagens hold: Viktor Michaelsen - Boris Saric - Mattheo Cliford - Bjørn Paludan - Mathias Malte Johannsen - Marcus Weiss (81. Sebastian Weber Pedersen) - Nicklas Bondo Andersen (46. Ruben Pedersen)- Bryan Fenwick (71. Ato Junior Smith.) Mehieddine Djafer-Bey (81. Elias Taj) - Benjamin Warlo - Luca De Biase (79.

Ikke benyttet: Tobias Søderstrøm.

Mål: 61. min.: 0-1 August Andersen.

  1. min.: 0-2 Jonathan Dahl Bagger.

Gule kort: Nicklas Bondo Andersen - Ruben Pedersen. 

Næste kamp er søndag d. 20.11 kl. 13.00 ude mod Næsby BK, som ikke kom i kamp i weekenden, hvor de skulle have mødt Ishøj. Storebæltsbroen var lukket. 

Sidst vi mødte Næsby BK tidligere på efteråret spillet vi 1-1. Det ville være skønt med point til at slutte året af på.

Luk