Menu

ABT taber til Næsby

image
21. november 2022 kl. 16:35

Næsby BK - AB Tårnby 4-0 (2-0). 

 

Ab Tårnbys 3. divisionshold spillede søndag den sidste kamp i efteråret ude mod Næsby BK inden de går på vinterferie. Den første kamp hjemme mod Næsby endte 1-1, så der var tro på tingene inden kampen. Kampen blev spillet på kunst på 1 af OB’s 4 kunstbaner, som først blev ryddet for sne halvanden time før kampstart. AB Tårnby manglede til dagens kamp Jacques Bang Sørensen, som var ude med en ankelskade, Boris Saric ligeledes ude med en skade samt Ruben Pedersen ude med en rygskade.

 

Næsby BK satte sig på spillet fra kampens start og pressede vores forsvar i bund, og det gav også en scoring i det 9. minut, hvor Martin Lund Pedersen blev spillet fri lige uden for feltet og kommer alene med Viktor Michaelsen, som går ud og gør målet mindre, men 1-0 til Næsby BK. Efter et par rettelser fra trænerteamet, mødte vi Næsby BK højere oppe på banen og kom lidt bedre med i kampen. Det blev også til en enkelt stor chance i det 16. minut, hvor Nicklas Bondo Andersen bliver spillet fri foran mål, men med en svag afslutning lige i handskerne på målmanden. Et minut før pausen gik det galt igen, hvor det blev 2-0 ved Kasper Høst efter et godt angreb, hvor vores forsvar blev spillet tyndt. 2-0 til hjemmeholdet ved pausen, hvor vi de første 10 minutter af halvlegen var presset i bund, men efter vi mødte Næsby BK højere oppe på banen, kom vi mere med i kampen uden at blive farlige.

 

  1. halvleg startede, som første halvleg sluttede, med en massiv boldbesiddelse af Næsby BK. I det 48. min. fik Næsby BK et frispark lige uden for feltet, men afslutningen sad lige i muren. De sidste 20 minutter overlod Næsby BK spillet til AB Tårnby, og efter et par udskiftninger satte AB Tårnby sig på spillet, hvor Marius Rybner i det 68. minut kom til en afslutning, som bliver reddet af Næsby BK’s målmand og går til hjørne. Det første i kampen til os. I dommerens tillægs tid gik det galt igen. Når man har overtaget spillet på midtbanen, bliver der desværre åbnet bagud, og Viktor Michaelsen måtte hive flere gode redninger op af posen. I det 90. min. startede Næsby BK et angreb fra egen banehalvdel, og uden nævneværdig modstand spillede de sig igennem, og Kristian Petersen gjorde det til 3-0. 3 minutter efter havde Theo Hansen et sologennembrud over en halv bane og scorede til slutresultatet 4-0. 

 

Det var en kamp, hvor Næsby BK var hurtigere i tanke og handling og på dagen havde en bedre boldomgang, men 4-0 var måske lige i overkanten. Vi har ikke scoret siden vi var på Fyn sidst, hvor vi mødte Middelfart. De sidste to modstandere, Vanløse og dagens modstander Næsby BK, er to hold vi spillede 1-1 mod i starten af september måned, og nu har vi tabt til dem de sidste to weekender. Der er noget der tyder på, at der en del spillere, som trænger til en lille vinterferie.

 

  1. holdet træner sidste gang på torsdag og starter op igen den 09.01.23

 

Dagens hold: Viktor Michaelsen - Sebastian Weber Pedersen (83 Max Winther) - Mattheo Cliford - Bjørn Paludan - Mathias Malte Johannsen - Marcus Weiss - Nicklas Bondo Andersen (65 Luca De Biase) - Bayan Fenwick (81 Ato Junior Smith)  - Mehieddine Djafer-Bey (65 Marius Rybner) - Benjamin Warlo - Mathias Gonzelez (83 Elias Taj) 

 

Ikke benyttet: Tobias Søderstrøm.

 

Målscorere: 09. min.: 1-0 Martin Lund Pedersen.

  1. min.: 2-0 Kasper Høst.
  2. min.: 3-0 Kristian Petersen.
  3. min.: 4-0 Theo Hansen.

 

Gule kort: Mathias Malte Johannsen - Mathias Gonzelez.

 

Næste kamp er den 11-03-2023 kl.14.00, hvor vi får besøg af VSK Århus. Inden det er der aftalt 8 træningskampe, som bliver afviklet i løbet af vinteren. 

Luk