Andet nederlag i træk...!!
Ledøje-Smørum – AB Tårnby 3-0 (1-0)
Lørdag d. 15. april
Ledøje Idrætscenter
Dommer: Andreas Kristiansen
Lørdag gik turen til Ledøje-Smørum, til en kamp der skulle vindes, hvis AB Tårnby skulle ligge lunt i toppen alene. Det er en svær opgave at være tophold, for alle vil er opsat, når de møder os. AB Tårnby mødte et hold, der spillede med 11 mand bag bolden og overlod spillet til AB Tårnby, som ikke lykkedes med at omsætte overvægten i spillet til mål.
Allerede i det 13. min. blev en tilbagelægning til AB Tårnbys målmand, Nicolai Skovgaard, for kort. En Ledøje - Smørum spiller kom i mellem og scorede til 1-0, som også var resultatet ved pausen.
I 2. halvleg sad AB Tårnby på spillet uden på noget tidspunkt at værre farlig. I det 57. min. blev det til 2-0, da forsvaret ikke var på plads, med det resultat at Nicolai måtte uden for feltet og prøve at sparke væk. Han nåede ikke hurtigt nok tilbage på plads i målet. Herefter pressede AB Tårnby på for at komme på tavlen og havde et par nærgående forsøg, uden det gav noget resultat. Pres spillet gav plads bagude og i dommerens overtid kom Ledøje-Smørum på 3-0.
Det var et trist og slukøret AB Tårnby hold der forlod banen, efter nederlaget til et hold der lå 10 point efter. Der er dog stadig 4 point ned til GVI på anden pladsen, men nu skal der point på kontoen igen, hvis vi skal bevare håbet om oprykning til 2. div.
Til dagens kamp manglede Morten Sichlau, som er ude med skade, og Ivan Christjansen som er langtidsskadet. Thobias Hansen og Nishar Yawar var ude at rejse. Morten Edvold var ude med karantæne. Det skal ikke være nogen undskyldning for nederlaget, da vi på papiret har en bred trup, men der er noget, som tyder på, at den ikke er stærk nok til, at vi kan undvære 5 stamspillere.
Næste kamp er kampen ude mod Herlufsholm GF, som ligger sidst i tabellen, men derfor må man ikke tage let på opgaven. Der skal stadig kæmpes for en sejr.
Holdet:
Nicolai Skovgaard, Jon Andersen, Ricky Gotland, Kristian Bo Andersen, Jonas Christoffersen (54: Mads Thomsen), Casper "Murer" Jensen (82: Sebastian Segall), Kasper Larsen, Sebastian Zaar Jørgensen (66: Jacob Wilum Rønbøg), Jonas Zederkopff, Jimmy Mayasi, Benjamin Warlo. (Deninz Önder, Silas Broklund Iversen, Can Murhammed Bardak og Søren Weibel ikke benyttet).
Gult kort: Kasper Larsen
Svend Erik, AB Tårnby ApS