Endnu en sejr til samlingen..
Karlslunde IF - AB Tårnby 1-3 (0-1)
En sen eftermiddags kamp på en søndag kl. 16.30 på en fin kunstbane i Karlslunde.
AB Tårnby stillede op i næsten stærkeste opstilling. Der var et par afbud grundet sygdom, men med en rimelig bred trup og lidt ændringer i forsvaret, så det ud til at være en udmærket start 11’ er.
Første halvleg var meget lige med et lille overtag til AB Tårnby som havde flere gode forsøg, men man skulle helt frem til det 40. min, hvor Jimmy Mayasi scorede til 1-0 efter et udmærket angreb. Dette var også stillingen ved pausen.
I det 51. min. kom Jacob Willum Rønbøg fri og scorede til 2-0. Herefter bølgede spillet lidt frem og tilbage, men i det 58. min. skete der et lille kiks på midtbanen og en af Karlslundes hurtige angriber havde frit løb mod mål. Han scorede ubesværet til 1-2.
I det 75. min. blev det 3-1 ved Nisahr Yawar på et frispark lige uden for feltet.
Næste træningskamp er mandag den 13.2. kl. 18.00 mod Fremad Amagers divisionsreserver, enten i Sundby IP eller på Kløvermarken. Det ligger ikke helt fast da planen er, at den vil blive spillet på græs. Yderligere oplysninger vil i kunne finde på hjemmesiden i løbet af ugen.
En våd og kold tilskuer på sidelinjen
Svend Erik Overholdt APS