Menu

Endnu en uafgjort til AB Tårnbys DS-herrer

image
03. oktober 2018 kl. 22:06
ABT’s bedste herrehold spillede onsdag aften 0-0 mod Greve.

I lørdags fik AB Tårnby førstehold i Danmarksserien sæsonens første point med 1-1 hjemme mod Taastrup FC, og allerede onsdag aften fik spillerne chancen for at sætte flere point på kontoen i den udsatte hjemmekamp mod Greve. Inden kampen lå Greve tredjesidst med seks point, mens ABT lå sidst med ét point.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære, hvor den største chance tilfaldt ABT’s angriber Adrian Zurak, men han fik desværre ikke ordentligt ram på bolden, og dermed var stillingen stadig 0-0 ved pausen. Lige i begyndelsen af anden halvleg faldt der endnu en chance til Tårnby, da den centrale midtbanespiller Emil Lundqvist fint kom alene igennem, men desværre brændte han den store chance.

Derefter var det en halvleg, hvor spillet bølgede meget frem og tilbage, og begge hold havde nogle få muligheder uden at få scoret. I overtiden kom så den helt store chance til ABT for at løbe med sejren, da midtbanespilleren Yassin Aharrar lidt tilfældigt kom helt alene, men hans skud sad desværre lige på Greves målmand.

Dermed sluttede kampen 0-0, og AB Tårnby fik det andet point på stribe. Vi ligger stadig sidst, men spillet er blevet betydeligt bedre i de seneste kampe, og defensiven er langt mere solid. Allerede på lørdag spiller vi endnu en hjemmekamp – denne gang mod topholdet Avedøre, som vi tabte 1-0 til i sæsonpremieren.

Fakta:

AB Tårnby-Greve: 0-0

ABT-opstilling: Yousuf Butt – Sangheon Jung, Nisahr Yawar (anf.), Anders Nielsen, Oliver Nielsen – Sebastian Koldin (63: Hassan Bashir), Emil Lundqvist (85: Philip Løvenfald), Yves Rubasha, Yassin Aharrar – Adrian Zurak (33: Daniel Rønberg) og Nassim Djemai

Gule kort: Sangheon Jung og Emil Lundqvist

Luk