Ishøj IF - AB Tårnby 5-3 (3-2).
ABT’s 3. div. hold spillede tirsdag aften deres 3. træningskamp. Aftenens modstander var 3. Divisions holdet Ishøj, der ligger nr.5 i rækken, hvor vi ligger nr. 11. Til kampen måtte vi undvære 5 stamspiller fra efteråret, som er ude med småskader og ferie. Det gav så chancen til nogle sf de nye spillere.
Ishøj satte sig på kampen fra første fløjt og allerede i det 6. min. runder en af Ishøjs angribere to af vores forsvars spillere og scorer til 1-0. Herefter kom AB Tårnby mere med i spillet, og det resulterede i en udligning i det 24. min., da Marius Rybner af driblede 4 Ishøj spillere og bankede bolden ind bag Ishøjs målmand til 1-1. Vi havde dårligt fået hænderne ned, før Brian Murray i det 25. min. måtte hente bolden ud af nettet, da Ishøj gav bolden op og med få berøringer spillede sig igennem til en scoring til 2-1. I det 30. min. blev et frispark til Ishøj spillet på tværs af målet og retur ind foran målet, hvor Ishøj scorer til 3-1. I det 43. min. blev det 2-3 ved Nikola Bursac efter en frispilning fra Marius Rybner. Et resultat, der holdt til pausen.
Anden halvleg: I pausen skiftede trænerteamet 8 friske spillere ind, så de fik et indtryk af truppen, der er til rådighed her 4 uger før første turneringskamp. Fra starten af halvlegen satte Ishøj sig på kampen, men det var AB Tårnby, der kom til den første store chance i det 48. min. En god omstilling til Cedric Junior Bediang, der udnytter en frispilning til 3-3. En udligning der holdt til det 56. min., hvor linjedommeren overser en offside, og vores forsvar stopper op så Ishøj nemt kunne bringe sig foran 4-3. Man stopper ikke med at spille, før dommerens fløjte lyder er en god gammel sandhed. Resultatet holdt lige til sidste minut, hvor Ishøj spillede bolden på tværs foran målet. I et forsøg på at cleare bolden, rammer en forsvars spiller bolden skævt, så bolden går i mål til slutresultatet 5-3.
Det var en kamp, hvor AB Tårnby kom frem til flere gode chancer. Selvom det var Ishøj, der havde det meste spil, var vi godt med i kampen.
Dagens Hold: Brian Murray - Boris Saric - Lucas Steen - Matthero Cleford - Nicklas Bondo Andersen - Bilal Massad - Ruben Pedersen - Marius Rybner - Mathias Gonzalez - Mehieddine Djafer-bey - Nicola Bursac.
Bænken: Carl Ernstsen - Don Darryl - Cedric Junior Bediang - Ato Junior Smith - Elias Taj - Aki Hentze - Aron Clementsen - Nicholas Oguma.
Mål:
- min. 1-0 Ishøj.
- min 1-1 Marius Rybner.
- min 2-1 Ishøj.
- min. 3-1 Ishøj.
- min. 3-2 Nicola Bursac (ass. Marius Rybner).
- min. 3-3 Cedric Junior Bediang.
- min. 4-3 Ishøj.
- min. 5-3 Selvmål.
Næste træningskamp ud mod Karlslunde lørdag den 18.02 kl. 11.00.