Nederlag i sidste træningskamp..
Fremad Amager Res. - AB Tårnby 1-0 (0-0)
Sidste træningskamp inden det går løs med turneringskampene blev spillet mandag aften på kunsten i Sundby Idrætspark. AB Tårnby mødte Fremad Amagers Divisionsreserver der på papiret skulle være lidt stærkere end os, da de dagligt træner med deres 1. Divisionshold. Flere af dagens modstandere har da også haft flere kampe på 1. Divisionsholdet.
Fremad Amager startede med et kraftigt pres lige fra starten, men efter 10 - 15 min. kom AB Tårnby rigtigt godt med i kampen. I hele 1. halvleg kom det til mange store chancer til begge hold, dog uden at der blev scoret. Begge holds målmænd stod en rigtig god 1. halvleg. 0-0 ved pausen.
2. halvleg startede med et kraftigt AB Tårnby pres mod Fremad Amagers mål. AB Tårnby kom frem til flere gode skud inden for målrammen uden at score. Man skulle helt frem til det 71. min. før det lykkedes Fremad Amager at score til 1-0, efter et godt angreb. AB Tårnby fik ikke sparket bolden væk.
Dermed vandt Fremad Amager kampen med 1-0 i en god og seværdig kamp, som blev spillet i et højt tempo i alle 90 min.
Når vi tager i betragtning at vi manglede 4 stamspiller som var ude med småskader og en på skiferie, kan AB Tårnby være fuld tilfreds med indsatsen.
Første turneringskamp er mod Fremad Valby. Kampen spilles lørdag den 25. marts kl. 15.00 på Tårnby Stadion.
Kom og støt op om drengene.
AB Tårnby har i år lavet et par nye tiltag, blandt andet kan mor og far/bedsteforældre komme gratis ind, hvis de er i følgeskab med en ungdomsspiller, der bærer en AB Tårnby trøje...
Svend Erik Overholdt APS