Menu

Nederlag mod topholdet.

image
17. oktober 2022 kl. 14:35

AB Tårnby - Middelfart 0-3 (0 - 2).

 

AB Tårnbys 3. divisions hold spillede lørdag eftermiddag mod topholdet Middelfart på Uganda Ground. Det var sidste kamp i 1 runde. Når man kigger tilbage på de første 11 kampe, så har AB Tårnby fået 8 point. Heraf er de 7 point hentet på udebane og kun 1 point hjemme. Efter det dårlige resultat i sidste uge mod SfB - Oure FA, måtte trænerteamet lave et par ændringer, på grund af skader, til dagens kamp. Dennis Kildemoes og Mathias Gonzelez var med i startopstillingen. Derimod måtte vi undvære Boris Saric, der er ude med en skade i baglåret, og Bayan Fenwick, som går og trækker med en lysken skade. Resten af holdet havde fået genvalg. 

 

AB Tårnby startede de første fem minutter med et optimistisk pres spil uden dog at komme til en afslutning. Middelfart kom dog hurtigt med, og efter kun 6 minutter havde Middelfart deres første gennem spillede angreb, hvor der bliver afsluttet på Viktor Axelsen, som halv klarer. Riposten sparker Benjamin Zjajo ind til 1-0. Desværre igen et hurtigt mål, som gør resten af kampen svær. 

 

Herefter satte Middelfart sig på spillet med hurtige og præcise afleveringer, og de få angreb AB Tårnby diskede op med i de første 20 min. blev afvist af Middelfarts forsvar. I det 24. min. sendte Jacques Bang Sørensen Middelfarts ene angriber ud over baglinjen med en ret hård tackling nede i feltet. Spilleren røg op over stengærdet og ind i ”3. Divisions” skiltet. Gult kort til Jacques og et meget tyndt straffe til Middelfart, som Denis Fazlagic sparker ind ved den ene stolpe. Viktor Michaelsen var helt ude og havde hånd på bolden, men kunne ikke forhindre Middelfart i at score til 2-0. Middelfart spillede i perioder rigtig god fodbold, og at vi kun var bagud ved pausen med 0-2, kunne vi takke Viktor Michaelsen for. Han havde flere gode redninger. En første halvleg hvor AB Tårnby ikke kommer til eneste afslutning inden for målrammen, selv om de var godt med i kampen.  

 

Hvad der er bliver sagt i AB Tårnbys omklædningsrum i pausen vides ikke, men det var et helt andet AB Tårnby hold, som kom på banen til anden halvleg, hvor de satte sig på spillet fra 1. minut og kom til flere gode angreb.  AB Tårnby viste at de kunne spille lige op mod topholdet. I det 60. min. havde Jacques Bang Sørensen en afslutning, men desværre lige på Middelfarts målmand. I det 65. min. havde Middelfart en afslutning, der rammer stolpen og bliver reddet til hjørnespark. I det 69. min. bliver et hjørnespark bokset væk af Viktor Michaelsen. Middelfart holdt presset og bolden ender for fødderne af Mathias Høgsholt, som scorer til 3-0. Herefter overtager AB Tårnby spillet, og det kom til et par lige ved og næsten chancer, uden at der bliv scoret yderligere. Slutresultatet 3-0 til Middelfart efter en god anden halvleg af AB Tårnby, der måtte spille de sidste 13 - 14 minutter med 10 spillere, da Jacques Bang Sørensen får sit andet gule kort i kampen i det 79 min.

 

Næste kamp er på udebane mod Young Boys FD søndag på Silkeborg Stadion. Sidst tabte vi 0-5 til dem i 4. spillerunde, men kan vi finde de takter frem, som vi viste i anden halvleg af dagens kamp, skulle der være chance for at få point med hjem til Amager. AB Tårnby spillede en rigtig god kamp i dag, med helt andre boller på suppen end mod SfB - Oure FA. Hurtige kombinationer og dybe afleveringer. Middelfart er i særklasse rækkens bedste hold.

 

Dagens hold: Victor Michaelsen - Dennis Kildemoes (69 Ahmed Alswafi) Bjørn Paludan - Mathias Malte Johannsen - Jacques Bang Sørensen - Marcus Weiss (88 Mattheo Cliford)- Ruben Pedersen - Mehieddine Djafer-Bey - Mathias Gonzelez(80 Nicklas Bondo Andersen) - Benjamin Warlo - Morten Rønne (69 Marius Rybner). 

 

Ikke benyttet: Tobias Søderstrøm - Ato Junior Smith - Sebastian Weber Pedersen.

 

Målscorere: 06. min. 0-1 Benjamin Zjajo.

  1. min. 0-2 Denis Fazlagic (straffe).
  2. min. 0-3. Mathias Høgsholt.

 

Gult kort: Jacques Bang Sørensen 2 = 1 rødt kort. 

                    

Luk