Menu

Nedtur i lokalderbyet

image Foto: Kurt Haugaard
29. maj 2018 kl. 15:24

B 1908 - AB Tårnby 3-0 (2-0)

Lørdag blev sæsonens 3. opgør mellem B1908 og AB Tårnby spillet i Sundby Idrætspark. AB Tårnby havde vundet de 2 første kampe. Da B1908 samtidig fejrede deres 110 års fødselsdag med flere arrangementer, så kan man forstå, at B1908 spillerne var opsatte på at give deres hjemme publikum en sejr. Det blev dog AB Tårnby, som kom bedst fra start med en kæmpe chance. Efter få minutters spil fik B1908´s målmand ikke sparket bolden rigtigt væk, og her skulle Mohammed Azaqoun have bragt AB Tårnby foran.

I det 12 min. tog B 1908’s Patrick Bielefeldt en tur op langs linjen og overløb hele AB Tårnbys forsvar. Patricks skud på mål snyder Demitrije Jensen i AB Tårnby målet og rammer den ene opstander, og ud af igen ting står der 1-0 til B 1908. I det 24. min. fik B1908 et frispark lige udenfor feltet i venstre side. Bolden spilles på tværs til en total udækket Martin Kyster, som let kunne gøre det til 2-0.

I det 34. min. blev det til to gule kort til AB Tårnbys Mohammed Azaqoun, som så kunne komme tidligt i bad. Lidt af en kold dukkert her i sommervarmen og nogle ubehagelige tilråb, som ikke egner sig til gentagelse, fra flere af de medrejsende tilskuere. Det skyldtes nok ærgrelse over, at AB Tårnby skulle spille den sidste time med 10 mand. 2-0 var også stillingen ved pausen, hvor B1908 sluttede bedst med et skud over mål.

Anden halvleg var kun 4 min. gammel da B 1908 fik en afslutning uden for feltet mod mål. Bolden ender i et klumpspil inde foran mål, hvor AB Tårnby ikke får clearet bolden. B 1908’s Patrick Bielefeldt kan let score til 3-0. Herefter trak B 1908 sig mere tilbage på banen og overlod spillet på midtbane til AB Tårnby, som kom til flere forsøg uden det blev omsat til mål. 3-0 var fortjent, men måske i overkanten.

 

Gule kort: Benjamin Warlo, Morten Edvold og Mohammed Azaqoun.

Røde kort: Mohammed Azaqoun.

AB Tårnby: Demitrije Jensen, Kristian Bo Andersen, Ricky Gotland, Morten Edvold, Nisahr Yawar, Sebastian Saar Jørgensen (46: Jonas Christoffersen), Emil Erbas, Nassim Djemai (77:. Sebastian Koldin), Andrew Aimar, Mohammed Azaqoun, Benjamin Warlo (81: Nicklas Johansen). (Nicklas Herløv Nielsen, Ahmed El Cheich Ali ikke benyttet).

 

Næste kamp er på lørdag d. 02. juni hjemme mod Avedøre kl. 15.00.

 

Svend-Erik

Luk