Menu

Ny sejr til DS-holdet

image Yassin Aharrar stod for et mål og en assist i sejren over Karlslunde.
28. april 2019 kl. 17:37
AB Tårnby vandt lørdag eftermiddag 3-1 over Karlslunde og hoppede en vigtig plads op i tabellen.

AB Tårnbys bedste herrehold i danmarksserien spillede lørdag eftermiddag hjemme mod rækkens nummer fire, Karlslunde. Vi skulle se, om vi kunne følge op på de gode takter med syv point i de seneste tre kampe – senest uafgjort på udebane i påsken mod nummer to, Avedøre.

ABT satte sig på kampen fra start, og efter bare 10 minutter var Yassin Aharrar tæt på efter hjørnespark, men hans forsøg gik lige over mål. Men bare et par minutter gik samme Aharrar til baglinjen og spillede bolden skråt tilbage til topscorer Hassan Naweed Bashir, der scorede til 1-0. Efter 20 minutter blev det også 2-0, da Kristoffer Heeris satte bolden i nettet efter et godt indlæg fra Hassan Naweed Bashir. Der var spillet 34 minutter, før Karlslunde havde deres første farlige forsøg efter et hjørnespark. Men her diskede målmand Yousuf Butt, som var tilbage efter to kampes karantæne, heldigvis op med en feberredning, og pausestillingen var derfor 2-0 til ABT.

Karlslunde kom anderledes stærkt ud efter pausen, og efter bare fire minutter gav det pote. Et godt skud på overliggeren sprang ud til Samandar Ahmadi, der reducerede til 1-2. De næste 10 minutter pressede Karlslunde pressede på for en udligning, men uden held. Herefter fik ABT bedre fat i kampen igen, og knap 10 minutter før tid scorede ABT til slutresultatet 3-1 efter en flot soloaktion af Yassin Aharrar, der fra venstre afdriblede tre mand og fra en spids vinkel trillede bolden forbi den fremstormende Karlslunde-målmand.

Resultatet betyder, at ABT nu er ubesejrede i fire kampe på stribe og overhalede Greve i tabellen. Vi ligger nu otte og tredjesidst i rækken. Den placering kan stadig give nedrykning, men det er usandsynligt, som tabellen i 2. division ser ud lige nu. Vi har nu to points forspring ned til Greve på næstsidstepladsen og seks point op til Skjold Birkerød på den syvendeplads, som stensikkert giver en sæson mere i danmarksserien. Næste kamp for ABT er på fredag kl. 18.30 ude mod Herlev, der ligger nummer tre i rækken. Vi har tabt begge sæsonens hidtidige opgør mod Herlev.

Fakta:

ABT-Karlslunde: 3-1 (2-0)

Mål

1-0: Hassan Naweed Bashir (assist Yassin Aharrar)

2-0: Kristoffer Heeris (Hassan Naweed Bashir)

2-1: Samandar Ahmadi

3-1 Yassin Aharrar

Dagens ABT-hold:

Yousuf Butt – Jonas Christoffersen (84: Sangheon Jung), Louis Nielsen, Jonas Troest, Dennis Kildemoes – Yassin Aharrar, Casper ”Murer” Jensen, Sebastian Zaar Jørgensen, Morten Rønne (88: Daniel Rønberg) –Hassan Naweed Bashir (72: Emil Street Lundqvist) og Kristoffer Heeris

Ikke benyttet: Nicklas Herløv Nielsen, Philip Burlin og Phillip Løfqvist Løvenfald

Luk