Menu

Opstart 1. Senior

image
15. januar 2017 kl. 09:27
Lidt nyt omkring 1. Senior

Opstart 2017

I mandags var første træning for AB Tårnbys DS hold. Der er afholdt et spillermøde og trænet 3 gange den første uge.

Allerede denne lørdag spilledes den første træningskamp mod Fremad Amager.

Kampen blev afviklet på en udmærket kunstbane i Sundby Idrætspark. Godt vejr med 1 graders frost og i starten var banen lidt glat. Kampen blev afviklet i et godt tempo fra begge sider, men Fremad Amager var lidt skarpere, især i 1. halvleg. Her kom de foran 1-0 på et lidt tvivlsomt straffe efter 17 min. og I det 35. min. blev det til 2-0 efter dårlig opdækning i feltet. 
I pausen skiftede begge hold en del spillere ind.
Efter 58 min. fik AB Tårnbys nytilkomne spiller, Jimmy Mayasi, sidste tå på bolden til 1-2, efter et godt hovedstød fra Benjamin Warlo. Blot 5 min. senere blev det 2-2 i det 63 min. ved Jacob Willum. Efter 77 min. bragte Fr. Amager sig foran med 3-2 efter et skud på overliggeren, hvorefter riposten blev sikkert sat ind.
Det blev også kampens resultat. 
Det var en god træningskamp hvor hele AB Tårnbys trup kom i spil, og der blev vist mange gode takter, både fra de etablerede spillere, men også fra de unge boblere, som kom på banen. 

AB Tårnby har i vinterpausen sagt farvel til vores to målmænd Steffen, der vil prøve kræfter med noget der ligger højere, og Mads Funch, som har ønsket at stoppe, da han ikke mente han blev brugt nok på 1 holdet.
Der er også sagt farvel til den ene af vores assistent trænere, Anders Syberg, da han ikke kan afse tid til at træne 3 gange om ugen grundet nyt arbejde og familie forøgelse. 

Vi har desværre også måttet sige farvel til Søren Hausted og Mohamad Harmid, der ønsker at spille andre steder. Vi siger mange tak for denne gang til alle 5 og ønsker dem alt held fremover. Tak for deres indsats, som har været med til at holdet ligger på en klar 1. plads i DS. 

AB Tårnby har fået tilgang af nye spillere til truppen. Den tidligere AB Tårnby målmand, Nicolai Skovgaard, er vendt hjem til klubben, efter en tur i Tårnby FF. Morten Edvold er kommet til fra Stenløse og Jimmy Mayasi fra GVI. Den tidligere AB Tårnby ungdomsspiller Jonatan Pedersen er kommet tilbage fra Oure Fodbold Akademi, hvor han spillede DS fodbold og så er Lucas Maage startet op igen. 

Nogle spændende personer, der kan forstærke truppen i 2017. Der er også i vinterpausen trukket et par unge spillere op i truppen. Det er unge spillere, der kan gå ind og gøre en forskel på holdet på længere sigt. Vi byder alle velkommen i truppen og ser frem til en god sæson. 

 

Svend Erik Overholdt, ApS

Luk