Menu

Sejr over Herlev

image Arkivfoto. Sebastian Zaar Jørgensen
26. februar 2017 kl. 12:06

Herlev - AB Tårnby 2-3 (1-0)
Lørdag d. 25. februar 2017

Efter at vi i sidste uge mødte et Brøndby hold, som vi slog stort 7-1, så viste lørdagens kamp mod Herlev, at der er stor forskel på midten af Sjællandsserien og toppen af Danmarksserien pulje 1. 

Herlev, som vi mødte lørdag ude på en udmærket kunstbane i Herlev, var et hold der levede på kontrabolde, lige som mange af de hold vi kommer til at møde i turneringen her i foråret 2017. 

AB Tårnby stillede op i vores nye afprøvede system 3-5-2, som har vist sig at ligge godt til holdet. AB Tårnby havde bolden meget i 1. halvleg og kom da også til en del cancer uden at være særlige farlige. Herlev spillede meget tilbagetrukket og kom ikke meget over midten. 

I det 12 min, kom Herlev fri i venstre side og resolut blev bolden sparket på tværs mod fjerneste mål hjørne. Nicolai kunne følge bolden hele vejen, så om det var på grund af at han havde været arbejdsløs i kampens start, eller han blev overrasket over skuddet er svært at vide, men det lignede et drop. Resultatet var 1-0 til Herlev ved pausen. 

Efter pausen sad AB Tårnby mere på kampen, og i det 54. min. blev det 1-1 ved Tobias Hansen efter et godt gennemspillet angreb. I det 68. min. gjorde Sebastian (Siggi) Jørgensen det til 1-2, efter en god frispilning fra Jacob Willum Rønbøg. 

I det 73. min. blev det 1-3 på et udmærket frispark, som blev sat ind af Kristian Bo Andersen. Kristian satte flot bolden uden om Herlevs mur på 10 spillere. I det 78. min. blev det 2-3. Efter en fejl fra en af vore midtbanespillere, ender bolden hos en fri Herlev spiller, der ubesværet kunne score. 

En udmærket kamp med et godt tempo i 2. halvleg, og når man tager i betragtning, at vi manglede 5 af vores faste stamspiller, så er det rart at se de, der så får chancen, går ind og tager den. Det siger lidt om bredden i truppen. 

Næste kamp er på SØNDAG D. 05. marts kl.16.30 ude mod Karlslunde.

 

En vinter kold tilskuer i Herlev 

Svend Erik Overholdt ApS

Luk