Smalt nederlag til ABT
SfB-Oure FA 2-1 (0-1).
Tabte bundopgøret.
3.divisions holdet spillede lørdag eftermiddag bundopgør mod Sfb-Oure på en vindblæst nedslidt kunstbane i Svendborg. Den dårlige bane var selvfølgelig ens for begge parter, men forskellen er, at SfB -Oure FA træner og spiller kamp på banen. Til dagens kamp havde vi Lucas Steen med igen efter udstået karantæne, samt vores nytilkomne spiller fra Roskilde Lauge Persson. Vi måtte desværre undvære Bjørn Paludan, der så småt er begyndt at træne efter sin skade, og Aron Klementsen der trækkes med en ankel skade.
1.halvleg: AB Tårnby startede med et solidt pres på SfB-Oure og kom til flere gode chancer med godt sammenspil, hvor vi brugte hele banen. Vi skulle hen til det 26. min. før det solide pres gav pote. Et godt indlæg ind foran målet, hvor Lucas Steen finder Lauge Persson, der springer over bolden så den ender for fødderne af Marius Rybner, som sparker bolden ind til 1-0. Resten af halvlegen fortsatte vi med flere gode afslutninger, uden der blev scoret yderligere. De få angreb SfB -Oure havde blev trævlet op af forsvaret, eller blev afsluttet forbi målet. 1-0 til AB Tårnby ved pausen.
2 halvleg: Efter pause teen, som nu til dags består af kildevand og saftevand, satte hjemmeholdet sig på spillet, hvor de spillede bolden godt og hurtigt rundt, den samme medicin som vi selv brugte i 1halvleg. I det 55. min. lykkedes det SfB -Oure at udligne til 1-1 ved Marius Stenner, efter vores forsvar blev spillet tyndt. SfB -Oure fortsatte med at presse vores forsvar, og i det 73. min. kom Tobias Søderstøm langt ud af målet for at gøre vinklen mindre, men i stedet for at angriberen afslutter, spiller han den på tværs, hvor Magnus Schou uhindret kan score til 2-1. Den resterende tid af halvdelen, tog AB Tårnby over og kom til flere gode chancer uden der bliv scoret yderligere.
Det er anden kamp i træk, hvor vi går til pause med en føring på 1-0 og taber 2-1, efter at vi har spillet en god 1. halvleg, men ikke fået lukket kampen, trods mange gode chancer, og derefter overlader spillet til modstanderen i anden halvleg. Det er en dårlig vane. Fører man ved halvleg, så skal man ikke overlade initiativet til modstanderne i anden halvleg. Bare se på landsholdet mod Kasakhstan.
Næste kamp er også en bund opgør på torsdag d. 06.04 kl.14.00, hvor vi skal på den længste tur i foråret til Holstebro, som ligger nr.10.
Dagens hold: Tobias Søderstøm - Boris Saric - Jacques Bang Sørensen - Matthero Cleford - Lucas Steen - Mathias Gonzalez (86. Ato Junior Smith) - Ruben Pedersen - Lauge Persson (86. Cedric Junior Bediang) - Marius Rybner (46. Mehieddine Djafer-bey - Benjamin Warlo - Nikola Bursac (60. Aki Hentze) - Mehieddine Djafer-bey (70. Bilal Massad).
Ikke benytte: Niklas Bondo Andersen.
Mål: 26. min.: 0-1 Marius Rybner (ass. Lucas Steen).
- min.: 1-1 Marius Stenner.
- min.: 2-1 Magnus Schou Jørgensen.
Gult kort: Matteo Cleford - Nicola Bursac - Lauge Persson - Jacques Bang Sørensen .