Storsejr over Brøndby
Brøndby - AB Tårnby 1-7 (0-2)
Efter nederlaget på 2-4 til Taastrup FC for 14 dage siden, gik turen lørdag til Vestegnen. Her ventede Brøndbys Sjællands seriehold, som trænes af de to gamle 1 holds spiller i ABT, Dennis Nordenbøl & Tonny Brogaard. Kampen blev spillet på en af de 6 rigtige gode kunststofbaner, som Brøndby råder over.
Efter 40 sek. og nogle hurtige afleveringer frem af banen, fik Benjamin Warlo bolden. Warlo spillede Ivan Christjansen helt fri til 1-0. Herefter bølgede spillet lidt frem og tilbage med en lille overvægt til ABT. I det 20 min. skete et kedeligt uheld. Jacob Willum Rønbøg fik en lang bold i venstre side, men timer sit løb forkert og kommer til at sparke målmanden i hovedet, så han måtte en tur på skadestuen. Den kvindelige dommer takserede det til gult kort hvorefter hun kontakter linjedommeren, som mente det var til rødt. Således blev det gule kort skiftet til rødt, som medførte at vi måtte spille med 10 mand i 10 minutter.
I det 33. min. Kom Benjamin Warlo fri og afdriblede 2 Brøndby spillere. Så stod der 2-0, som også var resultatet ved pausen.
I 2. halvleg kom Brøndby ud med fuld fart på. Det var som om der var talt med store bogstaver i pausen. De lå meget tættere på vore spillere. Det varede dog kun ca. 7-8 min. før AB Tårnby fik vristet sig fri. I det 52. min. kom Tobias Hansen fri mellem venner og fjender, og på et langskud bragte han AB Tårnby på 3-0. I det 60. min. gjorde Jimmy Mayasi det til 4-0.
Efter 63 min. gjorde Jonas Zederkopff det til 5-0 efter et flot angreb. I det 70. min. var det så igen Tobias Hansen, som var på pletten til 6-0, efter vi igen havde spillet Brøndby tynde. I det 78. min. fik Brøndby pyntet lidt på det ved at score til 1-6. I det 83. min. blev det til 7-1 ved Sebastian Segall, som er U17 spiller.
Claus & Søren var meget godt tilfreds med kampen, efter man havde afprøvet systemet 3-5-2 i hele træningskampen. Trænerteamet havde igen taget flere af vores unge boblere med til kampen. og de blev skiftet ind i løbet af 2. halvleg. Det er rart at se at, et nyt spillesystem og brug af de unge mennesker, kan give så fint resultat.
Næste træningskamp er ude mod Herlev fra DS 1 på lørdag den 25. februar kl. 12.00.
Den udsendte medarbejder på Brøndby Stadion.
Svend Erik Overholdt ApS.