Menu

Tilskuerinfo til hjemmekampen mod Brønshøj

image
02. september 2020 kl. 20:47
På grund af corona-restriktionerne må der maksimalt lukkes 400 tilskuere ind til 2. divisionsholdets første hjemmekamp mod Brønshøj på lørdag. Adgang efter først til mølle-princippet ved indgangen.

Lørdag klokken 14 spiller AB Tårnby sæsonens første hjemmekamp i 2. division mod Brønshøj. Begge hold indkasserede et snævert nederlag i første runde og er dermed på jagt efter sæsonens første point. På grund af corona-restriktionerne må der maksimalt lukkes 400 tilskuere ind til kampen, og det bliver efter først til mølle-princippet, at tilskuerne lukkes ind. Det er ikke muligt at købe eller bestille billetter på forhånd, og indgangen åbner klokken 12.45.

Entréprisen er 50 kroner for alle over 16 år. Børn under 16 år og ungdomsspillere i AB Tårnby har gratis adgang. Alle tilskuere skal sidde ned, og hvis man ikke ønsker at sidde på tribunen, skal man derfor medbringe sin egen stol. Derudover skal alle sørge for at holde god afstand til hinanden både ved indgangen, under kampen og ved garagebaren, hvor man kan købe pølser, fadøl og vand til fornuftige priser.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til 2. divisionsfodbold på Tårnby Stadion.

Luk