Trænerskift hos 1. senior
Trænerskift hos 1. senior.
AB Tårnbys hold i Danmarksserien Pulje 2, har mandag aften taget afsked med 1. holdets cheftræner Claus Jensen. Claus har været træner for holdet i 3 år og har været medvirkende til at AB Tårnby rykkede op i 2. division, hvor de dog kun blev 1 år. AB Tårnby vil gerne takke Claus Jensen for det store arbejde han har lagt i klubben og arbejdet med vores førstehold.
AB Tårnby havde regnet med en oprykning i foråret. Det så også længe ud til det skulle lykkes, men med flere skader på nogle centrale pladser og spillerafgang i vinterperioden, blev et solidt forspring sat over styr og holdet sluttede på en 4. plads efter at have ligget nummer 1 i det meste af turneringen.
AB Tårnby vil fortsætte med at bygge et nyt hold op omkring vores rutinerede spillere, som vil blive suppleret med klubbens egne talentfulde unge spillere.
AB Tårnby har ansat Denni Conteh som ny cheftræner. Denni Conteh har spillet i flere superligaklubber og været i flere klubber i udlandet. Denni Conteh har haft flere træneropgaver, mens han har taget DBU’ s uddannelse som Pro. Træner.
AB Tårnby byder Denni Conteh velkommen til klubben. Vi ved at han er en træner, som kan løfte opgaven og se på holdet med nye øjne.
Søren Weibel forsætter som assistenttræner og U21 træner.
AB Tårnby ApS
Svend Erik Overholdt