Menu

Udebane nederlag til Roskilde KFUM

image Arkivfoto
13. august 2017 kl. 11:06

Den nye sæsons første udekamp var mod Roskilde KFUM på Lillevang Idrætscenter. AB Tårnby startede frisk de første 10 min, hvor Roskilde lige som pejlede sig ind på kampen. Derefter overtog de spillet noget og kørte flere gode angreb frem mod AB Tårnbys mål. Det gav gevinst efter 17. min., hvor det blev 1-0 efter et godt angreb.

AB Tårnby forsøgte sig også, men havde det ikke let overfor et klogt spillende Roskilde forsvar. Det blev dog til et par enkelte chancer, som løb ud i ingenting. I første halvlegs sidste minut blev det 2-0, da AB Tårnbys målmand og forsvaret nok misforstod hinanden. En Roskilde spiller fik bolden og lagde den på tværs, hvor det bare var at skubbe bolden ind i et tomt mål.

AB Tårnby kom meget bedre ud til 2. halvleg, hvor de nu satte sig på spillet. Med det samme skiftede trænerteamet den nye Australier Rabasha ind, samt også den tilbagevendte kun 17 år gamle Yahya Sahin. Der blev kæmpet og angrebene rullede frem mod Roskildes mål. Der kom flere store chancer, og allerede efter 4 min. blev det 2-1 ved Can Muhammed Bardak.

AB Tårnby forsatte jagten på en sejr, men det lykkedes aldrig at få bolden i nettet. I takt med at AB Tårnby jagtede en udligning, opstod der enkelte chancer i den anden ende. Bl. andet et skud forbi et tomt mål. I sidste minut havde Mads Funch en god redning.

Jeg synes der var bedre takter fra Jimmy Mayasi end tidligere set. Rubasha var også en spændende spiller, som virkede ret hurtig med gode finter. Jonas Troest var tilbage i den klub, hvor karrieren startede som dreng. Han skabte med sin rutine god ro i forsvaret, sammen med de andre rutinerede forsvars spillere. Sian Hansen var også vendt tilbage. Han ser ud til at blive en gevinst for holdet.

Der var flere af de unge, som har mere gejst end erfaring, men det skal nok komme. Med de få tilbageværende erfarne spillere, samt de mange nye, så ser jeg lyst på den nye sæson. Den nye cheftræner Denni Conteh, samt assistenttræner Søren Weibel, har givet de unge spillere chancen. Således fik den kun 16 årige Louis Nielsen de sidste 8. min. på banen.

 

Roskilde KFUM - AB Tårnby 2-1 (2-0)
Lørdag 12. august 2017 kl. 13.30
Lillevang Idrætscenter
Tilskuere: ca. 125
Dommer: Süleyman Yücel 

Mål:
1-0 Henrik Bødker (17)
2-0 Nicolai Nielsen (45)
2-1 Can Muhammed Bardak (49)

Gule kort:
Morten Edvold, Can Muhammed Bardak og Rubasha, samt 4 gule til Roskilde.

AB Tårnby: Mads Funch, Jonas Christoffersen (47: Yves Sugira Rubasha), Ricky Gotland, Morten Edvold, Jonas Troest, Kristian Bo Andersen, Emil Henry Erbas, Sian Hansen, Abdullah Thamer Jassem (48: Yahya Sahin), Can Muhammed Bardak (85: Louis Nielsen), Jimmy Mayasi. (Ahmed Haytham El Cheich Ali, Burak Demirhan og Nicklas Herløv Nielsen Ikke benyttet).

 

Faxe.

Luk