Vil du med til årets sidste ABT-divisionskamp?
For 50 kroner kan du komme med spillerbussen til Slagelse på søndag.
På søndag kl. 13 spiller ABT's 2. divisionshold den sidste kamp i 2020, når turen går til Slagelse. Og spillerne har brug for opbakning til at fortsætte den gode stime, hvor vi nu er ubesejrede i tre kampe i træk. Slagelse er også et af de hold, som vi gerne skal overhale for at sikre en ny sæson i divisionen.
Derfor er det muligt for tilhængere at komme med spillerbussen til Slagelse. Der er afgang fra Tårnby Stadion kl. 10.15 og forventet hjemkomst cirka kl. 17. Prisen for busturen er 50 kroner, og du skal tilmelde dig hos Bent Fibæk på tlf. 2750 9066 eller mail ulla_bent@mail.dk
Du skal selv købe billet til kampen på www.boldbillet.dk. Billetten koster 65 kroner plus gebyr på 8,25.