Menu

2-årig forlængelse til målmandstræner Michael Lundstrøm

image
01. april 2022 kl. 10:51

Vi er i AB Tårnby er glade for at kunne meddele at det er lykkedes os at forlænge med vores målmandstræner for ABT ungdom Michael Lundstrøm, som har skrevet under på en 2-årig aftale.

 

Michael har selv spillet fodbold i mange år og han har haft en flot karriere.

 

Han har scoret i nærheden af 300 mål i sin tid som fodboldspiller og har også været så heldig at spille på det Danske Spastiker Landshold og bl.a. været med til EM i 2010 hvor han scorede 2 mål.

(Michael er Spastisk lammet i hele venstre side, selvom det ikke kan ses)

 

Som træner har han været målmandstræner 12 år, i naboklubben Kastrup Boldklub, inden han lagde vejen forbi os i AB Tårnby, hvor han har været i 5 år.

 

Michael har fået sin målmandstræner oplæring i FCK inklusiv på deres Superliga hold i en kort periode, tilbage i 2006. 

Udover det har han også været inde over A27 som målmandstræner for deres U13 hold.

 

Flere danske topklubber har været efter ham igennem hans tid som målmandstræner, men han har takket pænt nej tak hver gang, fordi han ifølge ham selv ” er glad for at være på Amager”.

 

Det Keeper-tilbud vi i AB Tårnby i dag kan tilbyde vores målmænd, var ikke muligt før Michael kom til klubben, så det sætter vi stor pris på og det ved vi at vores målmænd i ungdommen også gør!

 

Michael er en utrolig ihærdig og 110% dedikeret træner og meget vellidt i klubben. Han ser sig selv som en rolig målmandstræner, som altid bakker målmændene 100% op, så de stille og roligt udvikler den nødvendige selvtillid på måske banens sværeste post.

Luk