Birthe er død - et æresmedlem med en kæmpe drivkraft
Et æresmedlem er død i går - en AB70'er som fulgte med til ABT og fortsatte den indsats hun gjorde for alle medlemmer af klubben.
Birthes mand Christian, var engang omdrejningspunktet i AB 1970 og intet skete uden han var involveret - og Birthe var rygdækningen på mange måder. Da Christian døde alt for tidligt, trådte Birthe et skridt frem og derfra var hun en kæmpe drivkraft i kampen for støttemidler til klubben.
Gennem Støtterne og de fantastiske mennesker der, blev der lavet banko og salg af lodder på Ullerup Marked og mange andre steder - der blev tjent mange penge som gik til klubben.
Da den blev nedlagt sidste år modtog klubben en meget stor rest-kapital, som gav klubben et tiltrængt pusterum. Også i Nåleklubben var hun aktiv som som kasserer.
Birthe havde både den skrappe og den blide side - et hjerte af guld. Og hun holdt fast i tingene og man blev altid udfordret hvis hun var uenig - perfekt i den rolle hun havde påtaget sig.
Birthe var en ener som var en stor grund til AB70 og ABT fungerede - en stor tak fra os alle.
Begravelsen finder sted onsdag den 22. juni, kl 13, i Tårnby Kirke.
RIP Birthe, det var en fornøjelse.