Menu

Bliv dommer igennem DBU København via E-learning

image
10. februar 2021 kl. 10:31

Lange praktikdage er blevet flyttet og e-learning er kommet på skemaet i den nye dommergrundkursus-uddannelse. Det betyder, at du nu kan blive fodbolddommer på en weekend.

- Med den nye struktur kan vi passe meget bedre på folks tid samtidig med, at selve formen på uddannelsen er blevet mere nutidig, lyder det fra Henriette K Jensen, der er ansvarlig for DBU's  Dommerakademi. Hun tilføjer: 

- Samtidig går vi ikke på kompromis med kvaliteten i uddannelsen. Og vi mener tværtimod, at kvaliteten nu bliver endnu bedre. Både mht. tiden og måden uddannelsen er bygget op. 

Du kan læse om det her: https://dbukoebenhavn.dk/dommere/dommeruddannelse/bliv-dommer-online-med-fjernundervisning/


 på en weekend – og så på banen
Den praktiske del i uddannelsen er blevet flyttet til ’rigtige’ kampe. Og det glæder Jonathan García Nilton, som selv dømmer 2. division og er teoriinstruktør. Han har været med til at forme den nye struktur:

- Når du tager et kørekort, lærer du også først rigtigt at køre bil, når du er ude at køre. Og det er det, der gælder med den nye struktur. Nu får de nye dommere tre uddannelseskampe, og det gjorde de ikke før.

På uddannelsen kommer du stadig på banen og lærer blandt andet praktiske vink og kommunikation med spillerne, så du er klædt på at træde ind på banen og lede fodboldkampene. 


Sådan tager du dommergrundkurset

Alle starter med to timers e-learning hjemmefra. Herefter er der 14 teoritimer, som du kan tage over en weekend eller hverdagsaftener – alt efter hvor uddannelsen bliver udbudt.

Kurset består af 3 x 4 timers online teoriundervisning og efterfølgende eksamen og praktisk forløb når samfundet igen tillader det.
 

En fodbolddommer får i København i gennemsnit mellem 200-300 kr. skattefrit for at dømme en fodboldkamp – så du kan hurtigt supplere op på SU, endda helt uden at det modregnes.

Har du og dine venner lyst til at deltage så tilmeld jer her: https://www.dbu.dk/uddannelse/find-dit-kursus/?mode=courselist&id=710

Luk