Menu

Gammel Tårnbystjerne fik fred

image
27. maj 2021 kl. 11:24

Så enkelt kan det siges om vores gamle holdkammerat Jørgen Lund. Jørgen var et livstykke i sine velmagtsdage. Han var altid i godt humør og det holdt lige til de sidste. Altid et stort smil. Han spillede på klubbens førstehold og dannede makkerpar med Ove Frederiksen. De 2 var nærmest uadskillelige og kaldtes tvillingerne.

Da karrieren sluttede spillede Jørgen naturligvis sammen med de andre gamle 1. holds spillere på det legendariske 4. hold, som vandt rækken nogle gange i træk. Jeg husker, at Ove og Jørgen var meget hurtige, men det varede kun en halvsæson, så var de nede i vores tempo.

Som Karsten skriver, så har han nok et helt hold gamle medspillere deroppe. Desværre blev Jørgen dement de senere år og blev indlagt på plejehjemmet Pyrus. Han nåede lige sin 83. års fødselsdag den 20. maj og døde i går den 25. maj.

 

Æret være hans minde.

 

Faxe

Luk