Menu

Husk at aktivere dit fodboldpas

image
22. juli 2018 kl. 18:04

Fodboldpas.

Nu er sæsonen ved at nærme sig, og det er ikke muligt at spille, hvis ikke du har aktiveret dit fodboldpas. Nedenfor kan du læse hvordan det gøres. PT har kun 57% aktiveret fodboldpasset, så der er langt igen. Senest skal det gøres 1. august.

Mvh

Faxe

 

Den 25. maj trådte den nye databeskyttelsesforordning i kraft. Som en konsekvens er det såkaldte Fodboldpas indført. Fra 1. august er et Fodboldpas obligatorisk, for at kunne deltage i DBU's- og lokalunionernes turneringer. Du vil automatisk blive ført igennem processen, når du logger ind på din DBU-profil.

Ved aktivering kan du samtidig give dit samtykke til, at DBU og din klub, må benytte de billeder, du har uploadet via. DBU's systemer.

Kender du din DBU-profil? En forudsætning for at logge på din DBU-profil er, at du kender dit brugernavn og adgangskode, der er tilknyttet din personlige DBU-profil. 

Jeg kan ikke huske min adgangskode – hvad gør jeg? Dine brugeroplysninger er de samme til alle DBU’s systemer, som du måske bruger, herunder Fodbold app’en, KampKlar, KlubOffice osv. Hvis du alligevel ikke kan huske din adgangskode, kan du få den nulstillet og vælge en ny her.

Hvis systemet giver dig besked på, at din mailadresse ikke findes i systemet, skal du kontakte din klub for at få den rettet. Læs mere her

Du skal IKKE oprette en ny profil!

Du kan også aktivere dit Fodboldpas i MitDBU på www.dbu.dk eller i Fodbold app'en (App Store eller Google Play).

Fodboldpasset skal kun aktiveres ét af de tre steder. Du vil automatisk blive ført gennem aktivering, når du logger ind.

Brug for hjælp? Hvis du oplever udfordringer med at aktivere dit Fodboldpas, kan du få hjælp på fodboldpas@dbu.dk. Du kan læse mere om Fodboldpasset i FAQ.

 

Med venlig hilsen

Dansk Boldspil-Union fodboldpas@dbu.dk

Luk