Tutten søger midlertidig forpagter
Vi mangler en midlertidig bestyrer af Tutten på Gemmas Allé, som vil stå for salget et par måneder, indtil det kommunale udbud er på plads.
Som de faste gæster på anlægget på Gemmas Allé har bemærket, så er Johnny Holmberg desværre stoppet som vores Tut-far, da Tutten skal i kommunalt udbud. Men da der godt kan gå en måned eller to, før alt er på plads, så kunne Tutten godt bruge en midlertidig Tut-far eller -mor der vil komme og sælge kaffe, sodavand mm.
Så er du på vej mellem to jobs, eller måske du/I er et par efterlønnere, som vil bruge nogle eftermiddage og weekender på at holde Tutten åben, så skriv til bestyrelsen på bestyrelse@abtaarnby.dk
Har du spørgsmål, så kontakt AB Tårnbys kasserer, Lars Persson, på 2283 9069.