Vil I tjene penge til holdkassen?
Hvis dit hold åbner Tutten nogle timer eller dage om ugen, får I selv overskuddet.
Som de fleste ABT'ere sikkert har opdaget, er Tutten desværre lukket lige nu, og der kan derfor ikke købes hverken vådt eller tørt på anlægget. Og der går desværre nok nogle måneder, før kommunen via et udbud har fundet en ny forpagter af Tutten.
Det er trist, og derfor opfordrer vi nu de enkelte hold til at holde Tutten åbent nogle dage om ugen med et begrænset udvalg. Man kunne eksempelvis holde Tutten åben 16-20 de dage, hvor ens børns hold træner. Og på kampdage og ved stævner kunne flere hold deles om tjansen. Hele overskuddet går til holdkassen på de hold, som holder Tutten åben!
Ring eller skriv til bestyrelsesmedlem Kenneth Agø, kennethago@gmail.com, 2617 0377, hvis I er interesseret.