Virksomhedspraktikant løfter klubben

Erhverv, Ledelse og Idræt er et DBU København projekt der forsøger at
forbinde idræt og samfundsansvar.
Med projektet har DBU København sammen med tovholder Benny Würtz udviklet
en unik beskæftigelsesmodel, der kombinerer foreningsarbejde,
akademikere, erhvervslivet og ledelse.
Projektets formål er at øge ledige akademikeres muligheder for at komme i arbejde gennem et
fagligt såvel som personligt kompetence løft.
DBU København har derfor tilbudt AB Tårnby at få tilknyttet en akademiker der udfører erhvervsmæssigt arbejde for foreningen i 4 uger, hvilket vi har taget imod.
Mikkel Clausen 31 år er uddannet Cand.scient. og har en kandidat i idræt fra københavns universitet.
Han skal bl.a kigge på hvordan man kan tilbyde E-sport, Børneakademi, Fodbold fitness, skatepark og OCR under klubbens arme, samt kommercielle opgaver.
"Jeg glæder mig til at være en del af denne klub de næste par uger, og kan allerede mærke den fællesskabsfølelse som er her i klubben. Jeg ser frem til at kunne bidrage med nye ideér og tiltag som vil styrke klubben på den lange bane."
Så husk at byde ham hjertelig velkommen, når i møder ham på anlægget.
Forza AB Tårnby