Menu

Dag 2 og 3 ved Aalborg City Cup for U12, U14, U15 og U16

image
30. maj 2022 kl. 09:50

Lørdag skulle de sidste gruppekampe spilles og søndag blev der spillet placeringskampe på tværs af alle årgange til Aalborg City Cup. 

 

En masse danske men især også internationale hold deltog ved stævnet.

 

ABT U16 endte med at vinde 4 kampe ud af 6, efter at have mødt modstand fra norske Krakeroy IL og Randesund IL, tyske JFV Lübeck, svenske Ursviks IK, danske Sejs-Svejbæk IF og hollandske FC Dalfsen som de slog med 2-0 i sidste placeringskamp.

ABT U15 sluttede på en 10'ende plads efter at have vundet 1 kamp, spillet 3 uafgjorte og tabe 2, mod både tyske, svenske, norske og danske hold. 

ABT U14 endte med at vinde 2 kampe, spille 1 uafgjort og tabe 3. De spillede blandt andet imod det belgiske hold SC Montignies og hjemmeholdet Aalborg Freja.

 

ABT U12 havde 3 hold med hvorpå ABT 3 afrundede deres stævne med at vinde deres placeringskamp med 2-0 over Nibe BK. 

ABT U12 1 og 2 indledte gruppespillet med en samlet målscorer på henholdsvis 19-0 og 17-0. Herefter blev begge hold placeret i samme mellemgruppe inklusiv Frederikssund FB. ABT-1 spillede 1-1 med Frederikssund imens ABT-2 slog dem med 1-0.  Herefter skulle ABT-1 og ABT-2 spille imod hinanden om en plads i finalen. 

ABT-1 ender med at vinde 3-0 over ABT-2 og det betød at ABT-1 skulle spille finale imod VRI-1, imens ABT-2 skulle spille imod VRI-2 i bronzekampen.

 

Efter en intens fight ender ABT-2 med at vinde bronzekampen med 2-1.

I finalen blev det også tæt, men alligevel viste ABT-1 at de var det bedste hold i U12 rækken ved at vinde med 2-0 over Vejlby-Risskov Idrætsklub (VRI) .

På billedet ses U12 løfte pokalen som de fortjent kan tage med tilbage til Amager.  

 

 

 

Luk