Nye årgange i kamp for første gang
Lørdag morgen var det tid for årgangene 2013 og 2014’s første stævne. Det foregik i Hvidovre og var en kæmpe oplevelse for alle otte spillere, der var med. De skulle lige vænne sig til de mange nye indtryk. Men efter de første par kampe stod alle i kø for at komme ind på banen.
Det hele sluttede med medalje om halsen, juice og kage. De fire-fem årige børn var så glade for at spille stævne, at vi allerede har meldt holdet til det næste stævne i februar, og så glæder vi os til foråret, hvor de skal ud og spille DBU- stævner.
Tusind tak til de fremmødte forældre, søskende og ikke mindst bedsteforældre for opbakningen.
Har du et barn født i 2013 eller 2014, som kunne tænke sig at komme forbi og være med? Så træner vi næste lørdag på Pilegårdsskolen i drengesalen kl. 9-10.
Har du spørgsmål eller vil vide mere, så kontakt vores træner Lars Persson på lp@npinvestor.dk eller 22839069. Håber, vi ses :-)