Trænere søges til ungdomshold
I løbet af den næste måneds tid afslutter ungdomsholdene sæsonen, og der er desværre også nogle af vores trofaste trænere, som efter mange år på sidelinjen vælger at sige stop eller i hvert fald tage en pause fra trænergerningen. Derfor er AB Tårnby på jagt efter cheftrænere til de årgange, der efter sommerferien hedder U17 og U13 drenge.
Som træner får man en masse gode oplevelser med unge mennesker, som er ivrige for at blive bedre og have det sjovt samtidig. Vi tilbyder også træneruddannelse efter behov og interesse, en tøjpakke og en mindre betaling. Hvis du er interesseret eller kender en god kandidat, er du meget velkommen til at kontakte ABT-formand Mical Ambæk, 4083 0695, kontor@abtaarnby.dk.
Vi er også ude efter hjælpetrænere til flere årgange. Det kunne for eksempel være unge nuværende eller tidligere fodboldspillere, som er interesseret i at prøve kræfter med trænergerningen og få lidt tilskud til lommepengene – og cv’et – på den måde. Vi hjælper naturligvis også med relevante kurser, som kan inspirere og gøre de nye trænere endnu bedre. Du skal være fyldt 15 år og vil få tilknyttet en erfaren træner som mentor.