U17 i Finalen i Holland
AB Tårnbys U17 hold tog på en fed tur til Holland for at spille Easter cup.
Det fik lov til at møde en masse modstandere bl.a. fra værtlandet Holland, samt et hold fra Kenya og et enkelt dansk hold.
Turens første dag starter godt ud for drengene, som får 3 sejre i træk med en målscorer på 8-0.
De vinder 2-0 over S.E.S. Langenboom, 4-0 over VCW og slutter af med en 2-0 sejr over SW DWSH"18.
På anden dagen løber de desværre ind i et nederlag på 1-0 til Midcity Nairobi fra Kenya, en kamp de efter trænerens overbevisning skulle have vundet.
Den efterfølgende kamp er afgørende for at ABT går videre til semifinalen. Heldigvis stepper drengene op og slår hollandske VIOS"38 med hele 5-0, hvilket medfører at de står lige på points med Midcity Nairobi og SV LAREN, og dermed er kvalificeret til semifinalen.
Holdet møder SV LAREN i semifinalen. Med en god start, hård fight og massere af chancer vinder ABT med 1-0, hvilket betyder at de er klar til finalen.
Finalen bliver en kamp imod Nordjyske Frederikshavn IF. Kampen afvikles blot 10 minutter efter ABT's hårde semifinale. Man kan diskutere om Nordjyderne får fordelen ved at have haft en 1 times pause inden kampen.
Trods den store forskel på forberedelsen til kampen kæmper ABT sig hele vejen til straffesparkskonkurrence efter et 0-0 resultat.
ABT taber uheldigvis straffesparkskonkurrencen og må se sig slået trods den hårde fight.
ABT U17 ønskes tillykke med de flotte sølvmedaljer.
Trods alt har oplevelsen helt sikkert været guld værd, så på den måde har de alligevel vundet meget!